Nye tiltag mod smitte: Forsamlingsforbuddet sænkes til 50 personer i Odense
Sundheds- og Ældreministeriet har ovenpå de seneste dages stigning af smittede indkaldt til pressemøde her mandag klokken 14.00, hvor Odenses borgmester Peter Rahbæk-Juel også var til stede.
Det er første gang, at en borgmester i en by er med på en nationalt pressemøde, og det var der også en særlig grund til.
Man har nemlig indført nye restriktioner i en række kommuner i københavnsområdet og så her i Odense, som gælder 14 dage frem (22. september).
“I Odense er smittetilfældet steget ret hurtigt inden for de sidste fem dage.
Vores smittetal er koncentreret omkring unge og omkring få uddannelsessteder,” fortalte Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, på pressemødet.
Restriktionerne er som følger
– Forsamlingsforbuddet på 100 personer sænkes til 50 personer.
– Københavnsområdet og Odense Kommune undtages fra den planlagte udvidelse af den tilpassede Superligaordning til andre idrætsarrangementer.
– Den tilladte åbningstid for restauranter, barer, caféer og lign. med bevilling hertil begrænses til kl. 24.00 med virkning fra d. 9 september 2020.
– Opfordring til øget opmærksomhed på afstandsanbefalinger i det offentlige rum, i restaurations- og forlystelsesbranchen og i kulturlivet.
– Opfordring til at indføre frivillig registrering af kontaktinformationer på gæster i restaurationsbranchen med henblik på udlevering til sundhedsmyndighederne i forbindelse med smitteopsporing.
– Sundhedsstyrelsen udarbejder skærpede anbefalinger til antal deltagere, afstand, indretning m.v. ved private sammenkomster.
– Opfordring til, at flest mulige aktiviteter foregår udendørs.
– Anbefaling om at aflyse alle sociale arrangementer ifm. grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
– Opfordring til hjemmearbejde i videst mulig omfang på offentlig og private arbejdspladser
Skærpet opmærksomhed på ikke at gå på arbejde med symptomer.
– Opfordring til at undgå offentlig transport hvis andre transportmidler er mulige – særligt ved trængsel.
– Anbefaling om at begrænse trængslen i detailhandlen og skærpe andre smitteforebyggende tiltag ifbm indkøb.