Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt fedt koncept i Odense: Klatrehal åbner med egen café

Af Kasper Junge Wester
Foto: Boulders
Foto: Boulders

Det er nystartede Odense Boulders, som er en lokal afdeling af det landsdækkende Boulders-brand, der står bag den nye hal, som ligger på Wichmandsgade tæt ved Odense Banegård.

Odense Boulders har store forventninger til opstarten i Odense og skiller sig ud fra Odenses andre klatreklubber og -haller på flere områder.

Vi tog en snak med Martin V. Petersen, der står for opstarten i Odense, om projektet. Til daglig holder Martin til i Aarhus Boulders, men for tiden er den jyske hovedstad byttet ud med den fynske, mens hallen bliver gjort i stand, og alt bliver klart til de første klatrere.

Hurtigst voksende klatredisciplin

Bouldering er klatring uden klatresele og reb og er på få år blevet den hurtigst voksende disciplin for klatring i Danmark. Martin og resten af Boulders-holdet ser derfor stort potentiale i Odense, forklarer han.

”Det har fået kæmpe tilslutning, fordi det er så nemt at gå til, og fordi det tager det bedste fra klatring og destillerer det – koger det ned – til en meget ren form for klatring.”

Bouldering er ikke kun fysisk udfordrende – faktisk får du også sat hjernen i gang, når du skal løse næste problem i din klatring:

”Vi kalder det ikke ruter, vi kalder det problemer, fordi det typisk er meget teknisk og svært at læse. Man skal bruge nogle skud på at regne den ud. Så du får hjernen med, og så skal du selvfølgelig have musklerne med også for at så at gøre det,” siger Martin.

Alle kan dog være med, forsikrer han, og problemerne tilpasses den enkelte klatrers niveau. Samtidig vil der være masser af instruktion til begynderne.

Egen økologisk café med uddannede baristaer

Den nye hal kommer til at indholde andet end klatring, for Boulders har indgået et samarbejde med Copenhagen Coffee Lab om levering af en helt særlig økologisk kaffe, der er ristet specielt til Boulders’ afdelinger i Odense, Aarhus og København. Den hedder Boulders Brew.

”Vi har en økologisk café i de to andre klubber og skal også have en her, for det passer sindssygt godt sammen. Det virker!”

Cafeen kommer til at servere alle de typer kaffe, man kan få på byens øvrigt cafeer, forklarer Martin V. Petersen. Samtidig har alle, der kommer til at arbejde i cafeen, gennemgået et baristakursus, så der er garanti for høj kvalitet på kaffen, fortæller Martin.

”Ideen er at have et stort, fedt netværk af økologisk kaffe og fed klatring!”

Baren begynder så småt at tage form og står klar midt i august.
Stor åbningsfest 2. september

Hallen på Wichmandsgade indvies officielt med en åbningsfest 2. september. Her vil der være fyret op for DJ, billige øl og masser af god stemning, ligesom der vil være mulighed for at prøve at klatre – dog er fokus i højere grad lagt på sjov og ballade end egentlig klatring.

Da det kan være svært at vente helt til september med at komme i gang, har Odense Boulders planlagt en tyvstart allerede midt i august ved at åbne den ene af de to haller, der også kommer til at rumme en børnevæg.

Medlemskab af Boulders er landsdækkende, så er man medlem i Odense, kan man frit klatre i både København og Aarhus, hvis man skulle komme på de kanter

Læs mere om Odense Boulders her og om åbningsfesten her.

Del artikel

Andre læser også