Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bakker op global kampagne: Lyset slukkes i hele Odense i en time

Af Redaktionen
Arkivfoto på Earth Hour
Arkivfoto på Earth Hour

WWF Naturfonden står den 30. marts bag klima-opråbet ‘Earth Hour’, hvor millioner af mennesker over hele kloden slukker for lyset i en time mellem klokken 20.30 og 21.30.

Odense Kommune bakker igen i år op om initiativet ved at slukke for gadebelysningen i hele byen. Som en grøn og bæredygtig by er det et vigtigt signal at sende, mener by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).

Det skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.

“I Odense bakker vi naturligvis op om Earth Hour, fordi vi også ønsker at bidrage til den gode sag og samtidig minde om, at alle bidrag betyder noget.

Hver gang vi forlader et værelse med en tændt computer eller fjernsyn og lader lyset brænde, er vi med til at øge det samlede forbrug i en negativ retning,” siger hun.

Strømforbrug reduceres hele tiden

Der er med andre ord plads til forbedring hos de fleste.

Rådmanden glæder sig derfor over, at Odense Kommune løbende optimerer byens gadebelysning, så strømforbruget falder år for år.

I 2013 var strømforbruget på godt 12 millioner kilowatttimer.

I 2018 var tallet faldet til under otte millioner, og dermed er der sket en reduktion af forbruget på 34 procent.

Odense Kommune fortsætter også i de kommende år med at renovere gadebelysningen, som er tændt cirka 4.000 timer om året og styres efter, hvor mørkt det er.

Selv om en time med slukket gadebelysning ikke betyder så meget i det store regnskab, så bliver der dog alligevel sparet, hvad der svarer til det årlige energiforbrug i et typisk en-families rækkehus.

WWF Naturfonden sætter i år fokus på klimaforandringernes konsekvenser for vores natur, økosystemer og dyr. Hver sjette art er nemlig i fare for at uddø på grund af klimaforandringer.

Du kan også selv deltage i kampen ved at slukke for lyset og andre elektriske apparater i tidsrummet 20.30 til 21.30 den 30. marts.

Kampagnen kan også følges på Instagram under de to hashtags #EarthHour og #Connect2Earth

 

Del artikel

Andre læser også