Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Odense Håndbold i stort koncertsamarbejde: Masser af musik i Sydbank Arena

QueenMachine-1024x609
PR-foto

Det bliver næsten, som hvis Freddie Mercury var der selv.

Queen Machine, Danmarks – måske Europas – allerbedste Queen-tributeband, giver nemlig koncert i Sydbank Arena (Odense Idrætshal) 18. november.

Bjarke Baisner er i front for Queen Machine, og sammen med resten af bandet trækker han et langt spor af udsolgte koncerter efter sig. Der er derfor lagt op til lidt af en fest, når gruppen rammer idrætshallen 18. november.

At det bliver lige præcis Sydbank Arena, der lægger rammer til koncerten, er ikke tilfældigt.

Det er nemlig Odense Håndbold, der aktivt har ønsket, at idrætshallen i højere grad skal bruges til koncerter.

“Vi stiller frivillige og faciliteter til rådighed, fordi vi gerne vil have flere arrangementer inden for dørene,” siger administrerende direktør i Odense Håndbold Lasse Honoré.

Vil være forsamlingshus

Odense Håndbold har derfor indgået et samarbejde med koncertarrangøren, Brand M, der betyder, at flere store navne kommer forbi idrætshallen.

“Hallen står tom flere dage om året, og der ser vi, at koncerter kan være en ekstra indtægtskilde for os,” siger Lasse Honoré, der mener, at idrætshallen har den helt perfekte størrelse.

“Vi har mange små venues i Odense og også nogle ret store venues. Idrætshallen har plads til 3000 mennesker, og der ligger vi lige i smørhullet som det eneste sted, der rammer det antal,” siger Lasse Honoré og understreger:

“Det er ikke, fordi vi vil til at være koncertarrangør. Men vi vil meget gerne være forsamlingshus.”

Udover Queen Machine, lægger Jonah Blacksmith (3. marts 2023), Benjamin Hav (12. november 2022) og Tobias Rahim (31. marts 2023) også vejen forbi Sydbank Arena.

Billetter til Queen Machines koncert i Sydbank Arena kan købes her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.