Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Odenseaner spreder god karma: Vil skabe bedre arbejdspladser

Af Redaktionen

Til april står Danmarks første certificerede Good Karma Officers på spring til at skabe arbejdsglæde og bedre arbejdsmiljøer på deres respektive arbejdspladser.

Det gør de, fordi Pia Kodal Tasior, der var en af de bærende kræfter, da Daxiomatic i 2016 blev kåret til Danmarks bedste arbejdsplads, har startet sin egen virksomhed, Good Karma Officer Aps, med en klar mission; hun vil uddanne Good Karma Officers, som skal sikre gladere medarbejdere, gladere kunder og bedre arbejdspladser landet over.

Medarbejderne er virksomhedens vigtigste kunde

Pia Kodal Tasior har en fortid som HR & kommunikationschef i Daxiomatic. Hun kan i år fejre 20 års jubilæum i IT-branchen og har i mere end 10 år arbejdet fokuseret med virksomhedskultur og organisationsudvikling, og det er den indsigt, der bliver hjørnestenen i Good Karma Officer.

De nye officerer skal skabe bedre virksomhedskultur på arbejdspladserne i et samarbejde med ledere og medarbejdere et samarbejde med fokus på en fælleskultur og formålstankegang. De stærkeste arbejdspladser og de mest fremtidssikrede virksomheder er nemlig dem, der har de gladeste medarbejdere. Og morgendagens medarbejdere stiller langt større krav til arbejdsgiverne end i dag, lyder det fra Pia Kodal Tasior.

“Virksomhedernes vigtigste kunde er dens medarbejdere. Og Good Karma Officer bygger på, at virksomhederne skal investere i deres ansatte som kulturambassadører, så vi kan få formidlet alle de gode tanker ledelsen producerer, og få dem videre ned igennem lagene i virksomhederne. Alle undersøgelser i dag viser, at mennesker godt kan lide at gå på arbejde, hvis de kan se en mening med det, de gør,” siger Pia Kodal Tasior og fortsætter:

“I dag har de fleste virksomheder en klar strategi og økonomisk vækstmål, og det er godt, men det har medarbejderne tit meget svært ved at identificere sig med. Det giver mere mening for den ansatte at arbejde med et konkret formål, i stedet for at forholde sig til profit og strategi hele tiden.

Ved at uddanne medarbejderne til såkaldte GKO’er, Good Karma Officers, giver vi medarbejderne og virksomhederne flere redskaber til at skabe en formålsdrevet og kulturledet arbejdsplads. Samtidig forbereder det virksomhederne til næste generation af medarbejdere, der stiller andre og helt nye krav til en arbejdsplads,” siger Pia Kodal Tasior.

Danmarks bedste arbejdsplads

I sin tid hos Daxiomatic var Pia Kodal Tasior ankerkvinde, sammen med resten af holdet på Daxiomatic, for den filosofi, der sikrede IT-virksomheden titlen som Danmarks bedste arbejdsplads, kåret af Great Place To Work.

Ledelseslaget i virksomheden blev helt fjernet, og alle ansatte fik i stedet medledelse, frihed og ansvar til at opfylde formålet for Daxiomatic.

Det gav stor arbejdsglæde, men samtidig også en virksomhed, som blev kåret som landets bedste ERP-leverandør og en kernesund økonomisk forretning.

“Tankegangen, omkring en ledet kultur, gjorde min tidligere arbejdsplads til Danmarks bedste. Nu skal vi have spredt budskaberne og disciplinerne ud til resten af Danmark, så vi kan få gjort virksomhederne til et endnu bedre sted at være, med et skarpt fokus på at lede en kultur helt oppe fra toppen, hvor ledelsen sidder.

Med Good Karma Officer vil jeg skabe stærke kulturambassadører, der kan passe ekstra godt på virksomhedens kultur, formål, kunder og selvfølgelig kollegaerne,” siger Pia Kodal Tasior.

“Hvis man som virksomhedsleder eller medarbejder tror på, at kultur har bare en smule effekt og spiller en væsentlig rolle på arbejdspladsen, så er der i mine øjne ingen vej uden om den her uddannelse,” siger Pia Kodal Tasior.

De første hold til Good Karma Officer-uddannelsen forventes at starte op 1. april. Der forventes 15 personer på holdene, som bliver afviklet i både Odense, København og Århus.

Del artikel

Andre læser også