Starter i denne uge: Odins Bro spærres fire fredage i træk
De næste fire fredage spærres Odins Bro i Odense.
Det skyldes vedligeholdes-arbejde, som man er nødt til at tage i etaper. Det oplyser Odense Kommune i en pressemeddelse.
Vi er efterhånden vant til at skyde skylden på letbanen hver gang, der afspærres veje og centrale knudepunkter i Odense. Men denne gang kan man altså ikke bebrejde letbanearbejdet.
Odins Bro skal sikres noget vedligeholdelse, og arbejdet starter allerede i denne uge.
Vil genere mindst muligt
For at genere mindst muligt har man så valgt at gøre det over fire fredage, hvor man først starter om aftenen og slutter så tidligt lørdag morgen.
På den måde skulle man gerne undgå at genere morgentrafikken om mandagen. I denne uge er der vinterferie, så der vil helt naturligt være færre biler på vejene.
Odins Bro er spærret for al trafik fra fredag den 19. februar kl. 20.00 til lørdag d. 20. februar kl. 08.00
Odins Bro spærres igen på følgende datoer:
- Fredag d. 26/2 kl. 20.00 – lørdag d. 27/2 kl. 08.00
- Fredag d. 5/3 kl. 20.00 – lørdag d. 6/3 kl. 08.00
- Fredag d. 12/3 kl. 20.00 – lørdag d. 13/3 kl. 08.00