Find alternative veje: Odins Bro spærres i en periode i denne uge
Det er ikke altid lige let at navigere rundt i Odenses trafik, når der er diverse afspærringer og lukninger.
Nu har Odense Kommune meldt ud, at Odins Bro er helt spærret for alle typer af trafik fra torsdag den 14. juli kl. 18.00 til 06.00 og igen på fredag den 15. juli fra kl. 18.00 til 06.00.
Det sker pga. vedligeholdelsesarbejde på broen.
Gælder alle typer trafikanter
Det gælder alle typer trafikanter, der altså må finde en alternativ vej.
Er man vant til at passere Odins Bro er der naturligvis tale om en større omvej, men derfor forsøger Odense Kommune også at begrænse det til en kortere periode og så på et tidspunkt hvor færrest muligt bruger den.
Anbefalet omkørsel fra vest via Otterupvej og Næsbyvej, fra øst via Tromsøgade og Havnegade.