Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Over en million har været til Økodag: Søndag kommer køerne på græs igen

Af Emil Kjær Jørgensen
PR-foto Økodag
PR-foto Økodag

Siden 2005 har over en million danskere besøgt en række udvalgte gårde i Danmark til Økodag.

En tradition der begyndte for 14 år siden i det små, men i dag er blevet et stort tiløbsstykke for børnefamilier og andre nysgerrige landet over.

I 2018 var 232.000 danskere med til at fejre øko-køernes forårsfest på adskillige gårde i hele landet.

Hvert år græsser køerne fra april til november. Nu sker det igen i år på søndag den 14. april klokken 12.00.

Her på Fyn er det også en populær tradition, og du kan opleve det på Søbysøgaard ved Årslev eller ved Anita og Niels Erik Maegaard ved Ringe. 

“Øko-køerne lukkes ud på det friske forårsgræs præcis klokken 12.00, efter at have lunet sig i stalden hele vinteren. Vi er mange, der gerne vil se øko-køerne danse.

Kom derfor i god tid. Gårdene har åbent fra 10.00 til 14.00. Inden øko-køerne lukkes ud kl. 12.00, kan du gå en tur ind i stalden for at hilse på dem.,” skriver man i en pressemeddelelse.

Smagsprøver og rig lejlighed for at komme helt tæt på

På gården er der smagsprøver på økologiske mejeriprodukter og rig mulighed for at smage, røre og lugte til økologien.

Økologisk Landsforening er tovholder på Økodag, og tilrettelæggelsen foregå i tæt samarbejde med de økologiske landmænd og de økologiske mejerier Arla, Thise, Naturmælk, Øllingegaard, Them, Hansens Mejeri, Løgismose og Gläserne Meierei.

Det er noget helt specielt for især børn at se køerne ellevilde springe ud på græsset i deres rette element.

Det er tydeligt, at de nyder det, og der er også god mulighed for, at hele familien kan lære lidt mere om økologi og den måde maden og mælken laves.

”Oplevelsen er lige magisk hvert år. Synet af de begejstrede dyr, der ligesom speedway-kørere gasser op i højspændt forventning, før de slippes løs i deres rette element på frisk forårsgræs under åben himmel,” har formand for Økologisk Landsforening tidligere udtalt.

Du kan finde din nærmeste gård, hvor du kan opleve økodag lige her

Del artikel

Andre læser også