Politiet varsler: Stor hastighedskontrol omfatter også Fyn

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen
Foto: Nordsjællands Politi/Rigspolitiet
Foto: Nordsjællands Politi/Rigspolitiet

Der er alt mulig god grund til at være ekstra opmærksom i trafikken i disse dage.

Politiet landet over gennemfører fra i dag, mandag den 12. august til søndag den 18. august 2019, en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser.

Kontrollen indgår i rækken af de fælleseuropæiske færdselskontroller, der arrangeres af det europæiske færdselspolitisamarbejde TISPOL, og er delvist finansieret af EU-kommissionen.

Det meddeler Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

”Hvert år bliver politiet kaldt ud til trafikulykker, der kunne have været undgået, hvis trafikanterne havde overholdt fartgrænserne. Trafikulykker, der i nogle tilfælde får en tragisk udgang og i andre tilfælde mærkes de implicerede for livet.

Derfor er hastighed et meget vigtigt indsatsområde, og vi prioriterer fartkontrol på vejene for at redde liv og skabe tryghed for dem, der færdes i trafikken”, siger Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter og fortsætter:

”Vi registrerer hver eneste dag for mange bilister, der kører alt for hurtigt, og der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne. Selv en lille hastighedsoverskridelse har stor betydning for bremselængden.”

Der køres især for stærkt på landevejene, og ifølge Vejdirektoratets hastighedsbarometer kører flere end halvdelen af trafikanterne over den tilladte grænse på disse veje. Det er også der, de fleste alvorlige ulykker sker.

Hvorfor indsats mod hastighed?

Ved 80 km/t. kører du ca. 22 meter inden du begynder at reagerer, og efter ca. 64 meter holder du stille. Kører du 95 km/t. bruger du yderligere 19 meter på at holde stille ved maksimal bremsning af køretøjet.

Hvis 2 bilister kolliderer med 80 km/t., vil ulykken i 30% af tilfældene have dødelig udgang. Risikoen fordobles til 60% ved en hastighed på 90 km/t.

Hvis en bilist rammer en fodgænger med 80 km/t. vil ulykken være fatal i 60% af tilfældene. Risikoen stiger til 80% ved 90 km/t.

De fleste dødsulykker i trafikken sker på landeveje og motortrafikveje, hvor modkørende og krydsende trafik samt bløde trafikanter skaber de meget risikable forhold. 62% af dødsulykkerne på disse veje sker med en hastighedsoverskridelse på mindre end 20 km/t.

Nedsættelse af gennemsnitshastigheden på de danske veje er en del af Rigspolitiets operative strategi frem mod 2020

Chokolade ad libitum: Kom med på Chokolade cruise på Åen

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen

Kan du heller ikke modstå fristelsen af chokolade?

Så skal du helt sikkert med til Chokolade på Åen, der vil byde på et væld af kager, anretninger og søde sager – alt sammen med fællesnævneren: CHOKOLADE!

Odense Aafart er kendt for sine geniale alternative rundfarter på Åen, og det her bliver ingen undtagelse.

Det hele finder sted lørdag den 29. august.

“Vi byder på en overflod af chokolade i alt fra luksuslagkager, fromagekager, cheeescakes, cupcakes, fyldte chokolader og meget mere.

Alle afskygningerne af chokolade vil være repræsenteret: mørk chokolade, lys chokolade, hvid chokolade og Ruby chokolade, som er en nyopdaget kakaobønne, der er kendt for sin frugtige chokoladesmag og lyserøde farve,” skriver de om eventet.

Alle kagerne er kreeret af den autodidakte konditor Lone Ebdrup, som har mere end 25 års erfaring som kagebager.

I 2016 deltog Lone som medvirkende i ”Kagekampen” på Kanal 5, og siden har hun gjort kærligheden til kagerne og konditorfaget til sin levevej.

Hele herligheden koster 299,- pr. person og er inklusiv sejltur (tur/retur), kaffe, te og kage ad libitum.

Hvad: Chokolade på Åen
Hvor: Odense Å
Hvornår: Lørdag den 29. august

Du finder mere info her.

Vi mødes 15 minutter før afgang ved Odense Aafarts billetsalg, Filosofgangen 30B 5000 Odense.

Dejlig sommernyhed: H.C. Andersen Paraden spiller igen i Eventyrhaven

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen
Foto: Odense Kommune
Foto: Odense Kommune

Samfundet er langsomt ved at genåbne, og coronakrisen kommer heldigvis ikke til at bremse H.C. Andersen Paraden.

Dermed bliver det atter muligt at opleve hjertevarmen, stemningen og hyggen ved “24 eventyr på 24 minutter”, når forfatteren selv – i skikkelse af Torben Iversen – og de mange dygtige børn vækker eventyrene til live.

Kulturoplevelser binder os sammen, og vi bliver klogere på os selv og hinanden.

Det gælder i allerhøjeste grad også for H.C. Andersens fortællinger, og derfor glæder by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) sig over, at det er blevet muligt for H.C. Andersen Paraden at fortsætte sin 33 års lange tradition med forestillinger og parader gennem byen – næsten – som normalt.

“Kulturen giver smil på læben og indhold i livet. Det er det gode liv. Det er noget, vi glæder os over – og til. Den seneste tid har været fyldt med aflysninger, men heldigvis kan vi se, at kulturens tilbud langsomt, men sikkert, vender tilbage til os.

Vi kan glæde os igen. I Odense er H.C. Andersen Paraden en del af sommeren, og for mange familier er paraden en fast tradition, som de nu kan se frem til. Forhåbentlig vil der også komme mange besøgende fra resten af Danmark, som får lejlighed til at opleve de fantastiske børn og de vidunderlige eventyr,” siger Jane Jegind.

Sådan bliver paraden

Torben Iversen står traditionen tro i spidsen for H.C. Andersen Paraden, og han kan mærke forventningens glæde.

“Vi kan næsten ikke vente med tage imod vores stampublikum i Odense – og de mange danske sommergæster, som vi håber, vil besøgereventyrets hovedstad i år.

Ved hovedindgangen til Eventyrhaven vil en stor opslået eventyrbog byde velkommen med teksten: “Velkommen! Vi skal være sammen igen! Men på afstand!”,” siger Torben Iversen og forklarer, at der bliver taget hensyn til de aktuelle forhold:

“Vi har kejserlige virus-vagter/pandemi-pager, som vil tilbyde håndsprit fra guldsifon. Og så er vi ellers klar med forestillingen “24 eventyr på 24 minutter”.

Efter optræden er der igen tid til foto, men dog ikke så tæt, som vi plejer. Til gengæld er cirka 60 store og små eventyrfigurer klar og oplagt til eventyr – og ihhh, hvor vi glæder os!   “

Foruden håndspritten vil der være kontrol med, at sundhedsmyndighedernes regler overholdes, så der er den nødvendige afstand mellem personer, som ikke bor sammen.

Opstillingen af Eventyrslottet begynder i uge 24.

H.C. Andersen Paraden har forestillinger fra 27. juni til 8. august – mandag til lørdag kl. 11 og 13.

Derudover er der optakt på Flakhaven (Ællingen og Svanen) mandag til fredag kl. 12.45, ligesom der er parade gennem City-gågaderne lørdag kl. 12.30.

Præmier for over 10.000 kr.: Kom til gratis banko i Arkaden

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen

“BANKO!”

Er vi de eneste, der kan mærke spændingen i maven blot ved at læse dette ord?

Banko er efterhånden blevet en trendy fætter igen, og man skal ikke lade sig narre af de ellers mange år på bagen.

Men under corona har vi måtte undvære det geniale spil, og derfor er det jo kun skønt, at vi igen kan gå og glæde os til banko rundt omkring i landet.

Her i Odense bliver der en oplagt mulighed torsdag den 11. juni fra klokken 19-21, hvor Arkaden inviterer til Odense Banko.

Deltagelse er fuldstændig gratis, men det kræver dog en billet, som du kan sikre dig her.

Din plads til bankospillet er reserveret fra kl.18.30. Er du ikke mødt op senest kl.18.45 frigives din plads til andre gæster.

Vilde præmier på højkant

Du kan vinde præmier for mere end 10.000 kr. til oplevelser, mad & drikke i og omkring skønne Odense.

“Vi sørger naturligvis for at overholde alle de gældende regler i forbindelse med Covid-19, af samme årsag er der begrænset antal deltagere,” skriver Arkaden.

Du kan vinde præmier fra følgende steder:

Billetter til Odense Aafart
Cykelabonnement fra Swapfiets
Lækre Kiehl’s samples fra Magasin du Nord
Gavekort til Bager From & Bæk’s Konditori
Gavekort til Restaurant Bondestuen
Gavekort til 5 l fadøl på Ølkunsten hos Lørups Vinstue
Gavekort til Vaffelhuset i Kerteminde
Gavekort til Restaurant Grand Hotel
Gavekort til UNIK i Kerteminde
Gavekort til Nybro Frugtplantage
Gavekort til The Original Pita
Gavekort til Let’s B Frank

Praktisk info

Pladerne er gratis. Der udleveres 1 plade pr. deltager inden start.
Spiser du aftensmaden på Arkaden inden bankospillet kan du gratis få udleveret en ekstra plade ved fremvisning af din kvittering fra madboden.

Du finder mere info lige her.