Populær Tattoo-kæde åbner i Odense: Åbningsfest med fri fadøl og Bro-koncert

Som MigogOdense tidligere har skrevet om, så kommer der nyt liv i Smedestræde 4 i hjertet af Odense.
På lørdag åbner kæden Nordic Art Tattoo nemlig en flot butik her i byen. I forvejen har de tattoostudier i Kolding, Esbjerg og Næstved.
Nu er turen så kommet til deres fjerde by, og det skal fejres.
På åbningsdagen på lørdag d. 20. juni er der fri fadøl til voksne, og selveste “Sydpå” Bro dukker op med en lille intimkoncert.
Foregår udenfor
Nordic Art Tattoo har også taget deres forholdsregler i forhold til den nuværende situation med Covid-19.
“Det kommer til at foregå uden for butikken med opstillede barborde og god afstand imellem folk.
Det er stadig planen, at Bro kommer og spiller, og vi håber, at mange vil kigge forbi og lige se den nye butik,” fortæller Lars Matthisson, ejer af Nordic Art Tattoos Odense-afdeling til MigogOdense.
“Vi har længe haft kig på Odense som by til vores fjerde tattoostudie. Vi glæder os helt vildt til at vise vores kunder, hvad vi kan hos Nordic Art Tattoo,” siger Lars Matthisson.
Leverer tattoos i høj kvalitet
Nordic Art Tattoo er kendt for at levere tatoveringer i høj kvalitet til konkurrencedygtige priser og forventer at åbne tattoostudiet i Smedestræde medio juli måned.
Der vil være på åbningsdagen 15% på ALLE fremtidige bookinger af heldags sessions.
Før og efter BRO, vil der være live underholdning i form af en DJ – Emil Wigan. Bro ventes at gå på cirka klokken 16.00.
Hvad: Nordic Tattoo Art åbner
Hvor: Smedestræde 4
Hvornår: Lørdag d. 20. juni kl. 13.30-19.00