Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Helt særlig kombi: Porno-teater og julefrokost i Odense

Af Michael Qureshi

De fleste af os ved godt, at julefrokosten kan ende under bæltestedet.

Men Teater Momentum i Odense går hele vejen med deres årlige julefrokostforestilling, hvor der er porno og smørrebrød på menuen.

Det kører fra næste uge og så en lille måned frem.

Der er også stor opmærksomhed omkring stykket, før det overhovedet har fået premiere.

Over 12.000 har klikket “interesseret” i “Porno” på Facebook.

Helt konkret kalder de det selv for en leverpostejs-erotisk-julefrokost-kabaret, hvad end sådan en er for en slags.

Ikke desto mindre er der lagt op til en lidt usædvanlig og ekstraordinær julefrokost, hvor temaet er porno i en teaterforestilling, hvor du spiser samt drikker både før og efter forestillingen.

“Cumshot på din skærm. Creampie i din stue. Double penetration på vej til arbejde. Hot mom i børnehaven. First time anal i skolegården.

Pornoen er overalt – og helt ærligt, hvordan skal vi helt almindelige mennesker have en chance for at følge med?

Mød dig selv og din nabo i en humoristisk forestilling om porno, noget vi alle sammen har i vores liv, men sjældent taler om,” skriver Teater Momentum om julefrokost-forestillingen.

Lukkede skuespillerne ind i en pornobiograf i en uge

Stykket ‘Porno’ er blevet til ved, at Momentum lukkede et dramatikerkollektiv inde i en pornobiograf i en uge.

Hvad sker der når et manuskript skal udvikles og den eneste inspirationskilde er en konstant tilstedeværelse af ‘Porno’?

Man kommer i den grad også til at høre nogle sange med titler, som man ikke lige får serveret på P3.

“Glæd dig til en musikalsk kabaret med sketches, sang og dans med ørehængere som: ‘Doggy, creampie’, ‘Mennesker der har mere sex end mig’ og ‘Eksotiske drenge’,” skriver Momentum.

Julefrokost i scenografien

Vaskeægte mad.
Vaskeægte virkelig våd julefrokost.
Vaskeægte leverpostej-erotisk-julefrokost-kabaret.
Årets menu er smørrebrød & snaps!

Momentums juleforestilling kan man se både med og uden tilkøb af mad.

Maden serveres før og efter forestillingen. Den røde bar er åben til kl. 02.00.

Program for Porno julefrokost
18.00 Den røde bar åbner
18.30 Smørrebrød & Snaps i teatersalen
19.30 Forestillingen ‘Porno’ 21.00 Risalamande & kaffe (eller druk?)
02.00 Den røde bar lukker

Hvad: LEVERPOSTEJS-EROTISK-JULEFROKOST-KABARET
Hvor: Teater Momentum, Ny Vestergade 18
Hvornår: 22. november – 22. december kl. 19.30
Årskortpremiere tor 22. november
Snigpremiere fre 23. november
PREMIERE lør 24. november

Tjek mere info her

Del artikel

Andre læser også