Så er der faldet dom: Odenseansk realitystjerne skal i fængsel

Efter et voldeligt overfald på ekskæresten skal en 27-årig mand nu i fængsel.
Manden er ifølge Fyens.dk fra Odense.
Han er desuden kendt fra blandt andet realityprogrammet Paradise Hotel.
Ifølge retten havde manden overfaldet ekskæresten ved at rive hende i håret, sparke hende på benene og slå hende i hovedet.
Derudover havde han taget halsgreb på hende og holdt en kniv foran hendes hals.
Forholdet var ifølge dem begge præget af jalousi.
Sådan lyder det fra Ritzau ifølge Fyens.dk.
Manden blev idømt tre måneders fængsel ved retten i Glostrup.
Han ankede dommen på stedet.
Overfaldet fandt sted 20. oktober 2022 i Hvidovre.