Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Regeringen bekræfter: Vi skal sortere ti forskellige typer affald i hjemmet

Af Michael Qureshi

Mandag formiddag fremlagde regeringen deres udspil på en klimahandlingsplan, som skal bringe Danmarks udledning af drivhusgasser ned.

Her springer det især i øjnene, at vi danskere skal vænne os til at sortere ti forskellige slags affald i hjemmet.

Planen er, at affaldssorteringen ensartes i hele landet, og det skal gøres nemmere og mere overskueligt med piktogrammer.

Helt konkret ønsker regeringen ti forskellige typer: mad, papir, pap, metal, glas, plast og restaffald. Men også fødevarekartoner, tekstil og farligt affald bliver en del af systemet.

“Affaldskurven skal knækkes. Vi har Europa-rekord i affald herhjemme, så vi skal indrette os på en ny måde.

Vi skal bruges vores ressourcer klogere, og vi skal sortere vores affald langt mere end vi gør i dag,” lød det på et pressemøde mandag formiddag fra Miljøminister Lea Wermelin.

Det skal nytte at sortere

“Vi skal bede danskerne om at være med til at gøre en grøn forskel med deres skraldespand. Det skal nytte at sortere, og man skal vide, at det gør en forskel. Vi skal stille krav til reel genanvendelse af vores affald,” lød det fra miljøministeren.

Hun vurderer, at der i et almindeligt parcelhus skal bruges mellem 2-4 forskellige spande. Det samme gælder i lejligheder.

Klimaminister Dan Jørgensen supplerede sin kollega;

“Vi er formentlig det land i Europa, der producerer og forbruger mest plasticaffald. Det er skidt for klimaet, og det er skidt for vores økonomi. Det skal vi lave om på,” lød det fra Dan Jørgensen.

Regeringen håber på bred opbakning til forslaget i Folketinget.

Del artikel

Andre læser også