Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Smag løs på det bedste: Rosé Festival Odense lancerer spændende nyhed

Af Michael Qureshi
Rose Festival
Rose Festival

Det regner og stormer i hele Danmark i disse dage.

Det milde forår og især den kommende sommer virker alt for langt væk.

Men så er det godt, at der er gode oplevelser at se frem til.

Og er der noget, som virkelig får os i godt humør, så er det tanken om at sidde med et glas iskoldt rosé i lunt vejr.

Hvad så med at tænke på en hel dag fyldt med rosé i glasset i flere timer – og mange forskellige?

Flere nye udstillere på holdet

Når Rose Festival Odense for andet år i træk den 11. maj 2019 inviterer til en dag i roséns tegn er det med flere ny udstillere på holdet – heriblandt den ungarske vinforhandler Pa TrioVin.

Den 11. maj 2019 danner Brandts Klædefabrik igen rammen om festivalen, der byder på god stemning, feststemte gæster og ikke mindst boblende rosé i lyserøde nuancer.

I 2018 var festivalen en kæmpe succes, hvor unge som ældre mødtes på tværs af generationer i roséns univers.

Den 11. maj 2019 har du mulighed for at (gen)opleve en uforglemmelig dag, både hvad angår stemningen, og ikke mindst festivalens kærlighed til rosévinen.

Overset vinperle i Ungarn

I år præsenterer 15 udstillere, deres bud på, hvad du skal drikke på terrassen, når sommeren banker på.

Blandt gengangerne fra sidste år som Vinens Verden og Selmer Vin er et nyt ”ansigt” at finde blandt udstillerne på torvet i Brandts Klædefabrik, nemlig vinforhandleren Pa TrioVin.

Pa TrioVin er en ungarsk vinforhandler, som har ekspertise i at udvælge den gode og til tider ukendte vin fra Ungarn.

Pa TrioVin bliver dermed den første udstiller til Rosé Festival Odense, der serverer rosé produceret i Ungarn.

Den ungarske vin er en overset perle iblandt Frankrigs, Spaniens, Australiens og USA´s vinsortimenter.

Men i løbet af de seneste år, har det ungarske vinmarked udviklet sig i en positiv retning, og er på vej til igen at blive et kendt vinmarked, som det var tilfældet mange år tilbage.

Vil udbrede folks kendskab til rosé

Ungarn er især kendt for sine mousserende vine, men også rosévinen er ved at indtage sin plads på markedet.

Rosé Festival Odense glæder sig til at kunne byde festivalens gæster på et glas ungarsk rosé, og samtidig synliggøre, at rosévin produceres og drikkes på globalt plan.

“Hos Rosé Festivalen Odense ser vi det som en stor ære at kunne være med til at udbrede folks kendskab til rosévinen – også uden for Danmarks grænser.

Vi er meget glade for at kunne byde Pa TrioVin velkommen på holdet”, udtaler medarrangør af Rosé Festival Odense, Jakob Søfelde-Hansen.

Hvad: Rosé Festival Odense
Hvornår: Lørdag d. 11. maj kl. 12.00
Hvor: Brandts Klædefabrik
Billetter her

Facebook-event her

Del artikel

Andre læser også