Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er det på søndag: Nye køreplaner træder i kraft

Af Christina Frederiksen
Odense: Fynbus holdeplads syd ved OBC. Foto: Robert Wengler
Odense: Fynbus holdeplads syd ved OBC. Foto: Robert Wengler

Der har været talt meget om letbane og nye buskøreplaner.

Men nu er det på søndag, at de så omtalte nye buskøreplaner træder i kraft.

31. juli får Odense et helt nyt busnet, der gør det lettere at skifte mellem bus og letbane.

Bybusserne i Odense får nye ruter og rutenumre i det nye busnet, der vil dække byen sammen med letbanen og Svendborgbanen.

Nogle regionale ruter får også justeret deres køreplaner – blandt andet vil rute 110-111 køre via Hjallese Station, så man har mulighed for at skifte til og fra letbanen og toget.

Både til banegården og på tværs

Bybusruterne binder byen sammen på en ny måde, og man skal vænne sig til nye rutenumre på mange ruter.

Busruterne er planlagt, så man kan skifte til eller fra letbanen ved udvalgte stationer.

De fleste busser kører fortsat til Odense Banegård Center, men fra nogle kvarterer skal man nu skifte til letbanen for at komme til og fra centrum – for at undgå at busser og letbane kører ved siden af hinanden på de samme strækninger.

I det nye busnet er der desuden flere muligheder for at komme på tværs, fx med ny ringrute, der kører syd om centrum og mødes med letbanen ved Tarup Center og Bilka/Ikea.

Flere steder i byen sker der også ændringer i de teletaxi-ordninger, der giver alternative muligheder for at komme til og fra knudepunkter i byen.

Fx bliver teletaxi-ordningen i Sanderum udvidet, så man kan køre i et langt større tidsrum og komme til både Dalumcenteret og OUH.

Få hjælp til alt det nye

FynBus, Odense Letbane og Odense Kommune har lanceret den fælles hjemmeside RejsiOdense.dk, der fortæller om ændringerne i den kollektive trafik i Odense.

Rejseplanen er også opdateret med de kommende ændringer.

Fra mandag kan du desuden få hjælp fra FynBus i en ny pop-up-butik i OBCs stueetage – tæt ved bybusholdepladserne og letbanen.

Del artikel

Andre læser også