Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sådan får du styr på de sidste detaljer ved en bolighandel

Af Annoncør

Drømmeboligen er fundet. Den rette pris er forhandlet på plads. Du har sat din underskrift på købsaftalen. Nu venter du kun på at få nøglen udleveret og din nye bolig overdraget. Mens du venter på dette, kan du sørge for at få de allersidste detaljer på plads, inden du kan flytte ind. Her følger en guide til, hvordan du får afsluttet din bolighandel på god facon og kommer godt i gang med det nye kapitel i dit liv.

Køberrådgivning

Det kan være en langstrakt og uoverskuelig proces at blive ejer af sin drømmebolig. Der er masser af dokumenter at holde styr på, besværlig jura at forstå og udfordrende forhandlinger med sælger at klare.

Køberrådgivning kan være din guide og hjælp, når overblikket i handlen skal bevares, og alt det juridiske skal udarbejdes. Med en køberrådgiver som BoligPartner får du professionel rådgivning og juridisk bistand under hele processen. Fra start til slut har du en personlig rådgiver ved din side og er således garanteret kompetent køberrådgivning i alt fra kontakt med handlens parter til udarbejdelse af købsaftale og refusionsopgørelse.

Opgaver, der skal løses inden overtagelsesdagen

Mens du venter i spænding, kan du benytte ventetiden til at få løst en række vigtige opgaver, som skal være afsluttet inden overtagelsesdagen.

Du skal først og fremmest have tinglyst skødet. Ved en tinglysning kommer du nemlig formelt til at stå som ejer af dit nye hus eller lejlighed. Selve tinglysningen foregår ved, at du går på tinglysningen.dk og underskriver skødet med MitId eller NemId.

En anden vigtig ting at huske er at få tegnet en husforsikring. Denne forsikring skal tegnes og træde i kraft, når overtagelsesdagen oprinder. Du kan ved samme lejlighed få tegnet en indboforsikring. Ved at tegne disse to forsikringer garderer du mod uforudsete udgifter fra skader på selve boligen samt på inventar og indbo.

Slutteligt skal du ind på borger.dk og melde flytning.

Efter indflytningsdagen

Med meget af det juridiske og økonomiske på plads, med alle flyttelæs leveret og den nye adresse registreret kan du komme i gang med indretning af dit nye hjem. Du har sikkert allerede gjort dig en masse overvejelser om, hvordan alle rum skal indrettes, hvilken farve væggene skal have, og om lofter og gulve skal have en omgang.

Måske har du planer om, at boligen skal have en makeover. Det kan være, at planløsningen skal ændres, så du kan få indrettet din nye bolig passende til dine ønsker og behov. Det kan også være, at du vil i gang med en tilbygning.

I forhold til det juridiske er der nu kun et dokument, som mangler at blive udarbejdet, og det er refusionsopgørelsen. Hvis du ikke kender til en refusionsopgørelse, så er det en opgørelse over de af boligens udgifter, som skal fordeles mellem sælger og køber.

Du kan glæde dig over, at refusionsopgørelsen enten udarbejdes af køberrådgiver eller ejendomsmægler. Når opgørelsen er godkendt af både køber og sælger, vil afregningen blive overført til den af parterne, som har penge til gode.

Del artikel

Andre læser også