Ny smitterekord i Danmark: Sådan går det lokalt i Odense

Skrevet af: Michael Qureshi

Mandag registrerede Statens Serum Institut med 3.337 det højeste smitteantal målt på et døgn i landet.

Det højeste smittetal hidtil var 3552 tilfælde, men det var registreret over en periode på 28 timer.

De daglige smittetal kan ikke sammenlignes direkte med dem, der var i foråret. Der testes nemlig nu langt flere personer.

Det svarer til, at 3,50 procent af de 95.230 test, der er kommet svar på, har været positive for covid-19.

Værst ser tingene ud lige nu i Københavns Kommune, som har et såkaldt incidenstal på 786.

Det er antal smittede per 100.000 indbyggere den seneste uge.

Odense ligger højt

København har længe været i det kritiske røde felt hos Statens Serum Institut, men i sidste uge blev også nedlukninger i andre dele af Danmark heriblandt Odense gennemført.

Hvordan står det så til lokalt med smittetallene her i Odense?

Kigger man på de nyeste tal så er smitten absolut også steget i Odense Kommune de seneste 10 dage. Nu hedder det gældende incidenstal på 353,6.

Målt mod de tre øvrige storbyer i landet København (786), Aarhus (484,5) samt Aalborg (273,3) så ligger Odense højt men er heller ikke værst ramt.

Tingene kan hurtigt vende har man tidligere set, derfor er det vigtigt, at man netop nu holder fast frem mod jul.

Regionalt i det fynske er det Odense Kommune, der lige nu har de højeste incidenstal på Fyn skarpt forfulgt af Nordfyn Kommune samt Svendborg Kommune.

Der er pt 429 indlagte i hele landet, men de regionale tal opdateres kun hver tirsdag.

Du kan selv se tallene her