Skab stemning med lamper til væggen
Der findes mange måder at indrette boligen på. Du har måske en personlig stil du gerne vil fremhæve, måske er du mest til designermøbler eller til kunst, men langt de fleste glemmer faktisk at lys er et vigtigt element i indretningen.
Det kan både være praktisk, men med valg af de retter lamper til væggen og til loftet kan du faktisk skabe en helt ny stemning i rummet.
Sørg for at have grundbelysning nok
Inden du går i gang med at indrette med hyggelig og flot belysning er det vigtigt at du har det praktiske på plads. Mange af husets rum bruges jo også i praktisk øjemed, f.eks. i køkkenet hvor der laves mad, og på toilettet hvor der lægges make-up, eller i sofaen hvor der også læses bøger. Har du en hjemmearbejdsplads er det også vigtigt med god belysning.
Et godt tip er at investere i en god belysning der evt. også kan dæmpes, så du altså har et godt arbejdslys når du har brug for det, men også kan skabe en hyggelig stemning når dagens praktiske opgaver er overstået.
Gør rummet større
Lys kan være med til få et rum til at virke større end det egentlig er. Det gælder især hvis du lyser væggene op. Et godt tip kan f.eks. være at vælge væglamper der lyser opad, i stedet for nedad. Det er nemlig med til at give en følelse af at der er højere til loftet end der egentlig er.
Samtidig fylder en væglampe også mindre i rummet end en standerlampe eller en stor lampe der hænger ned fra loftet, og du vil på den måde få mere plads til den øvrige indretning.
Lav en fed billedvæg
Vil du have en virkelig fed billedvæg, så overvej at kombiner dine kunststykker, dine plakater eller dine fotos med smukke lamper til væggen, ved at skabe mere lys i området kommer din billedvæg til at fremstå med en fed effekt, og du kan vælge at high-lighte helt unikke eller særlige billeder og skabe mere dybde og stemning.
Har du en smuk væg i f.eks. mursten kan du også vælge at lade en eller flere væglamper lyse væggen op og dermed bringe en unik stemning i dit hjem.
Du behøver ikke altid at vælge diskrete lamper til din væg, men vær lidt mere modig og vælg smukke, sjove, farverige lamper så bliver dine væglamper til små kunststykker i sig selv.