Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Slut med kaffevogn: Kafferisteriet åbner i stedet café midt i centrum

Af Christina Frederiksen

I foråret kørte Christian Hansen sin kaffevogn ind på pladsen ved Fattiggården i Vindegade 53.

Her var det meningen, at han ville sælge sin kvalitetskaffe, hvor han selv rister bønnerne, til odenseanerne.

Et koncept, der er gået så strålende, at Kafferisteriet nu åbner egen café.

“Det var blevet for koldt at stå i vognen, og så var det, at Line spurgte, om ikke jeg kunne tænke mig at åbne i det her lokale,” siger Christian Hansen.

“Line” er musiklærer Line Rosenlund, der har musikskolen, Rosenlund Musik, i Kongensgade 45, hvor hun på 1. sal underviser børn.

Har søgt alkoholbevilling

I stueetagen var der lige plads til, at Christian Hansen kunne rykke ind med Kafferisteriet, og det gjorde han inden jul.

Man kan få al den lækre kaffe, man er vant til hos Kafferisteriet, og om en måneds tid er det meningen, at der på 1. salen skal indrettes et regulært cafélokale med borde og stole.

“Så er det meningen, at man kan sætte sig herop og drikke sin kaffe. Eller de forældre, der venter på deres børn til musikundervisning, kan købe sig en kop kaffe, mens de venter,” siger Christian Hansen og tilføjer:

Her, hvor forældre sidder og venter på deres børn, mens de får musikundervisning, er det meningen, at der om en måneds tid skal være cafémiljø.

“Vi har også søgt alkoholbevilling, så vi kan servere irish coffee, men det er jo ikke til at vide, om og hvornår vi får sådan en,” siger Christian Hansen.

Men indtil selve cafédelen bliver indrettet kan du stadig købe din kaffe til at tage med hos Kafferisteriet på den nye placering i Kongensgade 45.

Del artikel

Andre læser også