MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Som følge af restriktioner: Odenses luftforurening er faldet markant

Af Stine Kjølby Christensen
Arkivfoto
Arkivfoto

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

En talemåde, der giver mening, når man læser Miljøstyrelsens seneste rapport vedrørende luftforureningen i Danmarks fire største byer.

Efter Danmarks nedlukning, hvor statsministeren bad os om at blive hjemme, har mange af os ladet bilen stå i garagen. Det ses nu tydeligt på de målinger, som Miljøstyrelsen efterfølgende har foretaget i blandt andet Odense.

Regeringens restriktioner som følge af situationen med COVID-19 har nemlig medført, at luftforureningen med NOx-gasser er faldet med cirka 40 procent i både Odense, Aalborg, København og Århus.

Skyldes reduceret vejtrafik

Luftforurening med NOx stammer hovedsageligt fra vejtransporten, og det store fald i NOx-koncentrationen i byerne skyldes primært den reducerede vejtrafik.

Det er Miljøstyrelsen, der i samarbejde med DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universtitet måler luftens indhold af NOx-gasser. Det er niveauet af NOx i uge 12, som er faldet 40 % sammenlignet med resten af året.

Det har flere gange været på tale, hvordan man kan reducere luftforureningen i de danske storbyer – og de nye tal viser altså klart, at corona (trods de triste omstændigheder) i hvert fald har haft en gavnlig effekt på netop dette.

Miljøstyrelsen forventer dog, at den meget hurtigt vil stige igen, når regeringens tiltag på et tidspunkt ophæves.

Samme tendens i Europa

Det er ikke kun i Danmark, at der er sket et markant fald i luftens indhold af NOx-gasser.

Det Europæiske Miljøagentur oplyser i en pressemeddelelse, at det samme billede gør sig gældende i mange andre europæiske storbyer, hvor man ligeledes har indført gennemgribende restriktioner som følge af COVID-19.

Eksempelvis i Portugals hovedstad, Lissabon, hvor luftens indhold af NOx er faldet med 51 % – i Milano har man oplevet et fald på 21 %.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien