Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spisested lukker efter otte måneder: “Vi har ikke været gode nok”

Af Christina Frederiksen

Normalt er odenseanerne vilde med god, gammeldags, dansk mad.

Og det blev da også mødt med stor begejstring, da MigogOdense for lidt over et halvt år siden kunne fortælle, at Restaurant Dansk by Værdsat skulle rykke ind i Piano Bar i Kongensgade.

Her var det planen, at Benjamin Mosskov og Malte Bjerring som forpagtere af barens køkken skulle trække masser af spisende gæster til med et helt simpelt koncept:

En stor buffet med klassisk mormor-mad til den nette spis-til-du-revner-pris af 195 kroner.

Men her seks måneder efter åbningen, meddeler Benjamin Mosskov til MigogOdense, at han vælger at lukke Dansk.

Ikke gode nok

“1. januar er det slut med Dansk på Piano Bar. Gastronomisk har det ikke været den succes, vi havde håbet,” siger Benjamin Mosskov og tilføjer:

Benjamin Mosskov (tv) har sammen med Malte Bjerring (th) stået for forpagtningen af køkkenet hos Piano Bar. Men det slutter altså nu.

“Der er flere forskellige grunde til det, men overordnet set er det mit ansvar. Vi har ikke været gode nok på Dansk.”

Der er i øvrigt heller ikke planer om, at Restaurant Dansk fortsætter i andre lokaler.

Malte Bjerring fik for nylig nyt job, så fremover er det Benjamin Mosskov, der driver restauranterne i Værdsat-familien videre (Restaurant Værdsat, Vestergade by Værdsat og den nye burgerbar Junkhouse by Værdsat, der åbner som pop-up til januar).

Del artikel

Andre læser også