Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spot på landbruget: Spændende dag i Den Fynske Landsby

Af Christina Frederiksen
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lørdag 13. august fejrer Den Fynske Landsby årets høst.

I Landsbyen lægger vi fortsat vægt på at demonstrere de gamle høsttraditioner, og du vil på denne dag kunne opleve Landsbyens landmænd og markarbejdere arbejde med at få høsten i hus med le og høstmaskiner, så vinterens foder er sikret.

Men samtidig har vi inviteret en række spændende, eksterne oplægsholdere til at sætte perspektiv på landbruget før, nu og i fremtiden.

Overinspektør i Den Fynske Landsby Lise Gerda Knudsen siger: ”Det er vigtigt for os at vise sammenhængen mellem nutid og fortid, og det er der mange muligheder for at gøre i Den Fynske Landsby.

Danmark har været landbrugsland i årtusinder, men dyrkningsmetoderne har udviklet sig – og det samme har synet på landbruget.

For 100 år siden blev det danske landbrug set som landets vigtigste erhverv, mens det i de senere årtier har været et udskældt erhverv og blandt andet kritiseret for sin CO2 -udledning. Hvordan ser det ud nu, og hvor er vi på vej hen i forhold til en mere bæredygtig fødevareproduktion?”

Overinspektør i Den Fynske Landsby Lise Gerda Knudsen.

Dagens oplæg

Rækken af oplæg begynder klokken 10.30, når formand Torben Povlsen fra den fynske landboforening L&F Centrovice taler om fødevareproduktion, energi og bæredygtighed og om, hvordan udvikling og innovation bidrager til den grønne omstilling.

Efterfølgende kommer Mathias Olsen, som driver gården, Palleshavegård, der er under økologisk og biodynamisk omlægning, og deler af sine erfaringer, ligesom forfatter Anton Raundahl fortæller om sin bog ”Ko – næsten alt om verdens vigtigste dyr”.

Over middag vil uddannelseskonsulent Lykke Pedersen fra Kold College fortælle om undervisningen i bæredygtighed, mens nogle af skolens elever forklarer, hvorfor de i 2022 har valgt at uddanne sig til landmænd.

Oplæg og høstarbejde suppleres med koncert i præstegårdshaven, gudstjeneste og høsttale, inden Den Fynske Landsby lukker det årlige velbesøgte arrangement klokken 17.

Læs mere om arrangementet her.

Del artikel

Andre læser også