Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stadig billetter tilbage: Kom til smuk julekoncert med Burhan G i næste uge

Af Michael Qureshi

Hvis du er blandt den over en million danskere, der ser Tinka julekalenderen på TV 2 hver aften her i december, så skamhører du helt sikkert Burhan G’s kæmpe julehit.

Nu har Burhan G netop udgivet et spritnyt julealbum med alle de klassiske danske julesange samt egne hits. Derfor tager han nu på turné rundt omkring i de største danske byer med en smuk julekoncert i selskab med Danmarks Underholdningsorkester.

Mens der er totalt udsolgt i samtlige andre byer, så er der stadig få billetter tilbage her i Odense.

På torsdag d. 12. december har du mulighed for at komme i den helt rigtige julestemning i selskab med Burhan G.

Går lige i julehjertet

Burhan G har et bredt CV bag sig og i mere end 10 år har han sunget sig ind i danskernes hjerter. I 2017 gik han også direkte i julehjerterne, da han sang titelsangen til julekalenderen, Tinkas Juleeventyr. 

”Julemusik har altid haft en helt særlig plads i mit hjerte. Lige siden jeg som dreng sang julesangene med Københavns Drengekor i Domkirken, har jeg savnet at synge julemusik.

Så det er en kæmpe drengedrøm der går i opfyldelse, nu hvor jeg får lov at synge både ’Tinka’ og en masse andre af mine yndlingsjulesange til julekoncerterne.

Og det gør det kun endnu større, at det bliver med Danmarks bedste symfoniorkester,” siger Burhan G.


Publikum kan glæde sig til at opleve et mix af Burhan G’s egne hits som Jeg i Live, Din forevigt og naturligvis det helt store julehit, Tinka.

Derudover vil sangeren komme med sit bud på nyfortolkninger af hans egne personlige favoritklassikere.

Hvad: Burhan G Juleshow
Hvor: Odeon
Hvornår: Torsdag d. 12. december

Du kan finde billetinfo lige her.

Del artikel

Andre læser også