Stormen Otto: Sådan påvirker den Fyn

Det er nok ikke gået manges næser forbi, at der er storm på vej til Danmark.
Den har sågar fået et navn, Otto.
Men selvom det er i Vest- og Nordjylland, at stormen kommer til at hidse sig mest op, kommer Otto også til at påvirke Fyn.
Ifølge TV2 Vejret skal stormlavtrykkets fronter nemlig passere landet, før Otto melder sin ankomst.
Og det betyder masser af regn til Fyn.
På Nord- og Vestfyn kommer der mest. Op til 10 mm.
Og selvom det er i Vest- og Nordjylland, at man stifter mest bekendtskab med Otto, kommer blæsten også til at påvirke Fyn.
Flere fynske færgeafgange er aflyst, og der er meldinger om kraftig vind på flere fynske broer.
Og hvis du har planer om at tage til Jylland med tog i dag, skal du være opmærksom på, at flere tog mellem Aarhus og Aalborg er aflyst.