Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tanks og e-sports stjerner: Tusinder strømmer til ODINCON hele weekenden

Af Redaktionen
Foto: ODINCON
Foto: ODINCON

Fredag klokken 12.00 åbnede dørene til dette års ODINCON.

Allerede i de første timer strømmede e-sports- og gamingfans til Odense Congress Center.

Den store spillemesse ODINCON er igen i år et paradis for alt i computerspil, gaming, gear, gadgets, YouTubere og professionelle computerspillere.

Foto: ODINCON

De nyeste spil og den bedste hardware

Det er tredje år, ODINCON afvikles, og i år kan arrangørerne præsentere den hidtil største samling udstillere, der blandt andet tæller japanske Nintendo, konsol-giganten PlayStation og Activision, der står bag et af tidens helt store spil, Call of Duty: Modern Warfare.

Sammen med spil- og hardwareproducenterne byder en lang række af danske og udenlandske virksomheder på messestande med alt fra det nyeste inden for virtual reality til retro-gaming, som kendt fra 80’erne og 90’ernes børneværelser – det hele naturligvis til fri afbenyttelse for messens tusindvis af gæster.

Man har blandt andet kørt en kæmpe tank ind i Odense Congress Center.

Foto: ODINCON

Astralis vandt finalen sidste år

Sideløbende med ODINCON afvikles der i Jyske Bank Arena (ved siden af Odense Congress Center) finalerne i ESL Pro League CS:GO, med deltagelse af blandt andet danske Astralis.

Til de, der enten ikke har tid eller råd til en hel weekend med Counter-Strike, byder ODINCON på live-streaming af alle kampene på storskærm og med dansk kommentator – et tiltag, der særligt sidste år skabte en fantastisk stemning på tribunerne.

Sidste år vandt Astralis finalen, og taget nærmest lettede, da det skete.

Foto: PR

Kendisser og konkurrencer

Gaming- og e-sportsverdenen har sine helt egne helte og heltinder, og mange af dem vil være at finde på scenen på ODINCON til interviews, spil-sessions og konkurrencer.

Gæstelisten på den store LIVE-scene tæller således blandt andre Jens Sætter-Lassen, Mark le Fevre, Simon Talbot, Oliver og Oscar Bjerrehuus, Thomas Høxbro Davidsen, MiMi Michaela og Achilion, Lasse Vestergaard, Rasmus Brohave, Jern og Jonas Schmidt, der i løbet af weekenden spiller de nyeste spil, fortæller historier og konkurrerer i alt fra GamerstoleRæs til DM i Cult.

Foto: ODINCON

Også for publikum vil der være masser af chancer for at vise evnerne med mus eller joypad i turneringer i de mest populære spil.

Alt i alt er der lagt op til en enestående weekend for både børn og voksne, der er bidt af gaming og e-sport i Odense Congress Center.

Billetter til ODINCON koster 80 kr. i døren og 50 kr. i forsalg – læs mere på www.odincon.eu/tickets

Hvad: ODINCON

Hvor: Odense Congress Center

Hvornår: Den 6.-8. december

Del artikel

Andre læser også