MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tessa og Suspekt klar til Generator: Fedt program afsløret

Af Christina Frederiksen

Odenses største studiestartsfestival løfter sløret for de sidste navne på årets plakat.

Suspekt og Tessa bliver absolutte headliners på dette års Generator-festival.

Årets line-up favner bredt med en række af Danmarks største kunstnere, der spreder magi over det centrale Odense, når den stemningsfyldte gadefestival markerer årets studiestart 9. og 10. september.

Udover Tessa og Suspekt, der lige har spillet på årets Grøn Koncert, kan man på årets Generator Festival bl.a. opleve navne som Faustix, Patina, Jimillian, Emil Stabil, Greta, Spectors, Aksglæde, Yo Johnny og Bathsheba, og årets line-up har meget mere af samme skuffe.

”Vi har arbejdet benhårdt på at skabe et program med masser af diversitet. Med hip hop, pop, rock, elektronisk og urban.

Nyt, upcoming og mainstream, og med fokus på diversitet,” forklarer sekretariatschef Anja Følleslev, der forventer, at op mod 10.000 gæster kigger forbi festivalen d. 9. og 10. september.

Festlig oase

”Formålet med Generator er at fejre studiestarten med en stor fest og give de studerende mulighed for at møde hinanden på kryds og tværs.

At give dem en følelse af, at det er deres by – også selv om de lige er flyttet hertil eller bare overvejer at flytte hertil.”

Årets Generator Festival kommer til at brede sig over gader og pladser omkring Odense Rådhus i det centrale Odense.

Flakhaven, Albani Torv, Eventyrhaven og Klingenberg omdannes til en festlig oase med tre scener, barer, madboder og hyggekroge – med andre ord er der lagt i ovnen til en gedigen gadefest.

”Generator er inspireret af de unge, og de er i høj grad også med til at eksekvere festivalen. Vi har et street team, der laver promotion, og vi har praktikanter, frivillige og studentermedhjælpere, som hjælper til med alt fra markedsføring til det praktiske,” siger Anja Følleslev.

På Generator festivalen kan du opleve:

Suspekt, Tessa, Faustix, Emil Stabil, Icekiid, Greta, Patina, Emil Kruse, Specktors, Jimilian, Roseluu, Aksglæde, Yo Johnny, Ivan$ito, Patesutter, Aviaja,  Bathsheba, Svea S, Katrine Søndergaard, Rasmus Rudbæk, Asger Heising, Danser med Piger og Emil Lange.

Billetpriser i forsalg:
Partout billetter: Studerende/unge 18-25 år – 350 kr. / ikke studerende 525 kr.
Endagsbilletter: Studerende/unge 18-25 år – 275 kr. / ikke studerende 450 kr.

Ekstra Gadefest i august:
I samarbejde med H.C. Andersen Festivals og GadefestTour, er der i år også en ekstra gadefest den 25. august på Amfipladsen, når TooManyLeftHands og friends står for at lave en gigantisk fest.

Generator festival er arrangeret af foreningen We Celebrate Odense, som består af Studenterhus Odense, Musikhuset Posten og Slagteriet. Festivalen er støttet af Odense Kommune og sponsoreret af Albani.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien