Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Netop lanceret: Her er dommen over den nye McDonalds bearnaise-burger

Af Anders Damm Christensen

Det var i denne uge, at McDonalds lancerede en ret så hypet version af en bearnaise-burger.

Hvis der er en kombi, som danskerne elsker mere end flæskesteg og brun sovs, så må det være burger og bearnaise.

Forventningerne blev ikke mindre af, at det er selveste kendis-kokken Paul Cunningham, som har kreeret “bæstet”.

Altså manden der har formået at hente to Michelin-stjerner til en flække i Vestjylland, hvorimod hele Fyn aldrig nogensinde har set skyggen af en Michelin-stjerne.

“Normalt serverer jeg mad for 200 gæster – om ugen. Kan jeg servere mad for 200.000 gæster – om dagen, og stadig få gode anmeldelser?

Sådan lød ordene fra Paul Cunningham før lanceringen.

Har en forkærlighed for fastfood

I en Coronafri verden står han bag 2-stjernede Henne Kirkeby Kro – et af landets absolut bedste spisesteder.

Paul Cunningham og McDonalds kan virke som et umage par, men har man oplevet Paul til Hotdog DM, ved man at den store englænder med det smittende grin, har en stor forkærlighed for fastfood.

I en Coronatid hvor restauranterne står gabende tomme, og der stadig skal smør på surdejsbrødet, er samarbejdet mere oplagt end ved første øjekast.

Nå, men vi skal til det.

For en Gastromand, som desuden er medejer af MigogOdense, var det mere end oplagt at få smagt på en snasket bearnaise-burger fra McD.

Her er Dommen

Bollen er, som du kender den fra andre Homestyle-burgere, flot at se på og endnu vigtigere både sød og blød!

Burgerens indre består af:

  • Bøf af oksekød
  • Bearnaise sauce
  • Kartoffel-sticks
  • Røget løgpure
  • Ristede løg
  • Salat
  • Smelteost med cheddar

Burgerens officielle navn er Homestyle Bearnaise, og derfor er det glædeligt, at der ikke er sparet på bearnaisesaucen og at der virkelig er smæk på både syre og estragonsmag.

Det giver dig lyst til at tage endnu en mundfuld – en egenskab, der ikke altid er tilstede i en McDonalds-burger pga. fraværet af netop syre.

Mangler lidt grillsmag

Bøffen er rigeligt stor, stadig varm på trods af 5 min. cykeltur og forholdsvis saftig, men jeg savner grill eller stegesmag, som kunne få den helt op i topkarakter.

Salat, ristede løg og kartoffelsticks udgør burgerens sprøde element.

Det fungerer glimrende, imens løgkompotten bidrager med sødme.

Havde Paul og McD-banden smækket en ekstra skefuld løgkompot i, havde røgsmagen nok været nemmere at identificere.

Alt i alt er Homestyle Bearnaise + Paul Cunningham et succesfuldt match, der i hvert fald gerne får trukket denne Gastromand ind på en McDonalds restaurant en anden gang helt uden at have tømmermænd.

Del artikel

Andre læser også