Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra D-A-D til Scarlet Pleasure: Ti koncerter på Byens Ø hen over sommeren

Af Michael Qureshi

For de odenseanere, der savner livekoncerter under åben himmel, er der nu meget mere at glæde sig til den kommende sommer.

Musikhuset Posten kan nemlig løfte sløret for ti sommerkoncerter på Byens Ø i samarbejde med LINDØ port of ODENSE og entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard.

Ti koncerter med en lang række af landets allerbedste kunstnere. Det er tilbuddet fra Musikhuset Posten til koncerthungrende odenseanere hen over sommeren.

Koncerterne er arrangeret i samarbejde med LINDØ port of ODENSE og entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard A/S, så nu kan musikinteresserede odenseanere glæde sig til, at D-A-D, Magtens Korridorer, Scarlet Pleasure, Hugorm, Jung, Alex Vargas, Hjalmer, Kesi og Tim Christensen spiller på Byens Ø fra 23. juni til 11. september.

“Vi er vildt glade for, at vi kan præsentere så stærkt et line-up til odenseanerne.

Det er nogle af landets bedste og mest populære kunstnere, og jeg synes virkelig, at der er noget dejlig musik for alle.

Samtidig synes jeg, det er fantastisk, at vi har fået mulighed for at afholde koncerterne på Byens Ø.

Det er en superspændende venue og en smuk kulisse med vand på tre sider og kanalen, Åløkkeskoven og Odense som baggrund, og jeg er vildt glad for, at havnen og A. Enggaard har lyst til at være med til at arrangere koncerter på havnen,” siger Morten Østlund, spillestedsleder på Musikhuset Posten, der tilføjer, at der snart bliver sat navn på koncerten 11. september.

Havnen skal være nærværende for alle odenseanere

Hos LINDØ port of ODENSE, der ejer Byens Ø, glæder man sig også til at præsentere musik på havnen sammen med Musikhuset Posten.

Odense Byråd godkendte for nyligt en samarbejdsaftale mellem havnen, A. Enggaard og Odense Kommune med visionerne om at udvikle Odense Inderhavn til en ny og spændende bydel for alle odenseanere.

Og koncerterne er da også en gave til odenseanerne.

“Vi vil gerne gøre havnen mere nærværende for alle odenseanere – både på sigt og under hele byomdannelsen,” siger Carsten Aa, direktør, LINDØ port of ODENSE, og tilføjer:

“Under coronapandemien er der opsparet et stort behov for at få kulturelle oplevelser, ligesom branchen har brug for at komme i gang igen.

Begge dele vil vi gerne støtte, og da Byens Ø i forvejen rummer forskellige kulturtilbud, er det naturligt, at den også kan rumme store koncerter.

Og håbet er selvfølgelig, at det bliver en succes, og at det bliver en tilbagevendende begivenhed under hele byomdannelsen.”

Carsten Aa tilføjer, at man også indgår sponsorsamarbejdet med Musikhuset Posten, fordi Posten er et regionalt spillested, der med sin store stab af frivillige kræfter gør en kæmpe forskel for musiklivet i Odense.

Unikt potentiale som samlingspunkt

For A. Enggaard, der har store visioner for omdannelsen af Odense Inderhavn, er det naturligt at være medsponsor af sommerens koncerter på Byens Ø.

“De 10 koncerter i løbet af sommeren er et udtryk for inderhavnens helt unikke potentiale som samlingspunkt for borgerne i Odense og dermed helt i tråd med kommunens, LINDØ port of ODENSE’s og vores fælles visioner om at udvikle området til en levende bydel for både beboere, brugere og andre besøgende,” siger entreprenør Asger Enggaard.

Billetsalget til koncerterne åbner på mandag 10. maj kl. 10.00 via Musikhuset Postens hjemmeside.

I første omgang bliver der solgt 500 billetter til hver koncert, men det kan ændre sig i takt med, at corona-restriktionerne bliver ændret.

Fakta:

De ti koncerter på Byens Ø:

  • juni: D-A-D
  • juni: Magtens Korridorer
  • juni: Scarlet Pleasure
  • juni: Hugorm
  • september: Jung
  • september: Alex Vargas
  • september: Kesi
  • september: Hjalmer
  • september: Tim Christensen
  • september: TBA

Billetter til koncerterne kan købes på www.posten.dk fra mandag 10. maj kl. 10.00.

Del artikel

Andre læser også