Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Omfanget vokser: Nu tilbagekaldes endnu flere Kinder-produkter

Af Michael Qureshi

Torsdag meddelte Fødevarestyrelsen, at producenten Ferrero Scandinavia tilbagekalder en række Kinder-produkter grundet fare for Salmonella-bakterier.

Det har siden fået tusindvis af danskere til at tjekke chokolade købt op til påske og dagligvarebutikker har haft travlt med at fjerne varerne fra hylderne.

Der har dog været tale om produkter med specifikke udløbsdatoer. Men nu udvider Fødevarestyrelsen omfanget.

Lørdag skriver de i en ny pressemeddelelse.

Ferrero Scandinavia AB tilbagekalder Kinder Surprise, Kinder Surprise Maxi, Kinder Schokobons og Kinder Mini Eggs på grund af risiko for Salmonella i produkterne.

Udvidet tilbagekald med flere produkter, flere bedst før-datoer og flere oplysninger. Andre Kinder chokoladeprodukter produceres på ikke-berørte Ferrero-fabrikker.

Der er tale om følgende produkter:

  • Kinder Surprise 20 gram med bedst før-datoer i perioden 26.02.2022 og 03.01.2023 samt 3-pakke-versionerne med samme datoer.
  • Kinder Surprise Maxi 100 gram med bedst før-datoer frem til 21.08.2022.
  • Kinder Maxi Surprise Pink 100 gram med bedst før-datoer frem til 21.08.2022.
  • Kinder Maxi Surprise Natoons 100 gram med bedst før-datoer frem til 21.08.2022.
  • Kinder Maxi Surprise Christmas, Pink 100 gram med bedst før-datoer frem til 20.08.2022.
  • Kinder Schokobons Halloween 200 gram med bedst før-datoer frem til 28.02.2022.
  • Kinder Schokobons 125 gram med bedst før-datoer i perioden mellem 12.01.2022 og 19.11.2022 samt samme version med 46 gram med samme datoer.
  • Kinder Mini Eggs 100 gram med bedst før-datoer frem til 21.08.2022.

Chokolade-produkterne er blevet solgt i dagligvareforretninger i hele landet.

Årsagen er, at der er risiko for salmonella i produkterne som følge af et hygiejneproblem hos en specifik udenlandsk fabrik.

Del artikel

Andre læser også