Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Undervisningsminister melder ud: Studenterkørsel bliver måske en realitet

Af Stine Kjølby Christensen

Som følge af den positive udvikling i corona-epidemien ser det ud til, at der måske er håb forude.

Det er tidligere blevet meldt ud, at årets studenter nok ikke skulle gøre sig forhåbninger om at komme på studenterkørsel. Til stor sorg for studenterne.

Men under et interview med Ritzau åbner undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) nu muligheden for, at studenterkørsel og afslutningsfester – i både folkeskolen og på gymnasiet – måske alligevel kan gennemføres.

Det skriver DR.dk.

“Regeringen øjner en mulighed for, at det kan blive lidt mere festligt at afslutte både 9. klasse, svendeprøver og studentereksaminer, end vi havde frygtet,” siger ministeren i et interview.

Næste skridt er, at sundhedsmyndighederne skal vurdere de forskellige risikoer og scenarier for, hvordan eleverne på de repræsentative uddannelsesinstitutioner kan få den mest normale afslutning på deres skoletid.

Om dette bliver muligt, afhænger af, om det kan anses som forsvarligt – taget pandemi- og smittespredningssituationen i betragtning.

Del artikel

Andre læser også