Vil vælte Odense: Ude Af Kontrol er klar med den vildeste koncert
Englando, Balken og Munken har i et halvt årti skabt en bølge af hits og netop nået en milepæl med mere end 300.000.000 (!) streams, alene på Spotify, hvor drengene i den grad er vokset med opgaven i takt med deres stigende popularitet.
På trods af meget begrænset kommerciel support har Ude Af Kontrol formået at vokse sig til et af de største artister herhjemme, både målt på antal af streams samt tilslutningen til deres koncerter.
Nu er de klar med en stor livetour, hvor de efter sigende er klar til at vælte hver enkelt by med de vildeste koncerter. De rammer både Aalborg, København, Aarhus og altså også Odense.
Det bliver den 10. marts 2023, at det går ned på Posten her i Odense.
Har lagt landet ned
Drengene er, som navnet lægger op til, kendte for at skubbe til grænsen, og har også et sindssygt tændt og dedikeret publikum ved deres liveshows.
Senest har UAK overgået alles forventninger med en totalt udsolgt spillesteds tour i foråret 2022 hvor de besøgte intet mindre end 13 byer. Den dynamiske trio lagde også landets festivaler ned i sommeren 2022 hvor deres hårdtpumpede energi underholdt tusindvis af festivalgæster – hvor specielt Stjernescenen på Smukfest var en uforglemmelig aften.
Livetour Forår 2023:
10.03 POSTEN. Odense
11.03 STORE VEGA. København
17.03 TRAIN. Aarhus
18.03 ROYAL STAGE SKRÅEN. Aalborg
Billetsalget starter fredag 9. september 2022 kl. 10.00 lige her.