Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vis din kærlighed til Odense: Vilakula plakater bringer byen ind i dit hjem

Af Michael Qureshi

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går.

Sådan digtede H. C. Andersen i 1850 i sin hyldest til det smukke danske land; et digt, der sidenhen er blevet fortolket mange gange.

Nu tilbyder den nye danske plakat-virksomhed Vilakula at visualisere den kærlighed til Danmark og de danske byer på farverige by-plakater:

”Vi danskere er jo grundlæggende et patriotisk folkefærd, og det ser vi jo flere politiske eksempler på i øjeblikket.

Vi vil gerne vise en anden form for kærlighed til Danmark og de danske byer,” fortæller Kenneth Jonassen, der sammen med Brian Ebbesen driver fremadstormende Vilakula.

Indtil videre kan du få by-plakater med et udvalg af jyske og fynske byer som Aalborg, Aarhus, Middelfart – og selvfølgelig Odense, hvis transformation fra gammel industriby til smuk metropol fanges i illustrationerne.

Hyldest til Danmarks smukkeste rådhus

Odense er en af Danmarks ældste byer og fyldt til randen med historie, kultur og ikoniske bygninger.

Med så mange unikke elementer at vælge mellem, er det svært at indfange alt på én plakat. Derfor har Vilakula valgt at lave to plakater af den fynske hovedstad.

På den ene plakat kan du bl.a. se landmærker som Odense Teater, Brandts Klædefabrik og Odense Slot, mens søster-plakaten afbilleder H.C. Andersens hus, Sankt Albani Kirke og rådhuset.

Især rådhuset fremhæver Kenneth Jonassen gerne som Danmarks absolut smukkeste:

”Når du ser vores Odense-plakater, skal du kigge særligt efter vores hyldest til Danmarks smukkeste rådhus og Richard Møller Nielsen.”

De to plakater fungerer både hver for sig og ved siden af hinanden, hvor ODEON, Kvægtorvet og stadion binder dem sammen.

De to indehavere af Vilakula

Det hele startede med svigermor

Når man taler om Odense, kan man næsten ikke undgå at tale om eventyr, og Vilakulas iværksætterhistorie starter da også lidt som et eventyr.

I stedet for hekse, storøjede hunde og tinsoldater indeholder persongalleriet dog Kenneth, Brian – og svigermor?

”Det hele startede med, at jeg ville give min svigermor en gave til hendes fødselsdag.

Hun er en fantastisk og unik kvinde, og derfor skulle hun også have en unik gave,” forklarer Kenneth Jonassen.

Den unikke gave blev en plakat af svigermors hjemstavn, Esbjerg, og Kenneth kontaktede Brian Ebbesen, der sad i et netværk af grafiske designere.

Hyldesten til Esbjerg endte med at blive delt flittigt på Facebook, og de to mænd fik pludselig travlt med at svare på spørgsmål om, hvorvidt plakaten kunne købes nogen steder.

”Vi valgte så at starte Vilakula og solgte vores første Esbjerg-plakat i august 2018,” siger Kenneth afslutningsvist.

Siden er en hel del flere plakater blevet langet over disken, og selvom det er for tidligt at sige om iværksætterne kommer til at ’leve lykkeligt til deres dage ende’, kan de i hvert fald melde om stor succes.

Vind din egne Odense plakater

Er du stolt odenseaner og vil du gerne vise dine farver derhjemme, kan du deltage i MigogOdenses konkurrence på Facebook.

I samarbejde med Vilakula sætter vi de to Odense plakater på højkant.

Sådan vinder du;
Like opslaget lagt på MigogOdenses Facebook 19. maj kl. 19.50
Skriv hvem der udover dig selv også elsker at bo i Odense.

Læs mere om Vilakula her.

 

Del artikel

Andre læser også