Vind afslappende præmier: Arkaden holder Wellness Banko
Der er mange ting, der kan give stress.
Et travlt arbejdsliv, studier, børn, pligter … og coronavirussen slipper vi nok heller ikke udenom disse dage.
Har du brug for et afbræk fra hverdagen – og akut brug for noget wellness – skal du svinge forbi Arkaden Street Food’s nyeste tiltag: Wellness Banko.
Ikke nok med at du kan hygge dig med et spil banko i Arkadens hyggelige omgivelser, kan du vinde masser af lækre præmier, der alle har det tilfælles, at de omhandler wellness og afslapning.
Begivenheden finder sted allerede på torsdag den 12. marts fra kl. 19.00 til 21.00
Massage, duftlys og andre lækre præmier
Arkaden er gået sammen med flere samarbejdspartnere om at forkæle odenseanerne, og i ægte wellness stil kan du bl.a. vinde præmier som duftlys, massage og andet til at berolige krop og sind.
Er du total stressfri og foretrækker en omgang banko mere gearet mod action, kan du deltage i Arkadens Sports Banko sidst i marts.
Det er gratis at deltage i både Wellness og Sports Banko, så økonomien behøver i hvert fald ikke at gøre dig anspændt.
Læs mere her.
Hvad: Wellness Banko
Hvor: Arkaden Street Food
Hvornår: 12. marts, kl. 19.00-21.00