MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vind medlemsskab de næste 15 år: Fitness World fejrer fødselsdag med vild konkurrence

Af Michael Qureshi
PR-foto
PR-foto

For 15 år siden slog Fitness World for første gang dørene op og bød danskerne inden for til fitness, cardio og styrketræning.

Der har været en enorm udvikling på området. I dag er fitness blevet allemandseje, og Danmarks største fitnesskæde har nu fokus på at skabe sunde vaner, fællesskab, balance og mental sundhed.

De 15 år og den flotte rejse fejres nu i stor stil på Vestre Stationsvej i Odense, hvor medlemmerne kan vinde et 15-års medlemskab.

Det skriver Fitness World i en pressemeddelelse.

Skal være en fødselsdag for medlemmerne

Rikke Balle Jørgensen, centerleder på Vestre Stationsvej, står parat til at tage imod de lokale medlemmer, der ønsker at deltage i festlighederne.

“Fødselsdagsugen skal være en lige så stor fødselsdag for alle vores medlemmer, som det skal være for Fitness World.

Uden alle dem vil jeg slet ikke kunne kalde mig centerleder her. Vi vil bruge fødselsdagen til at være ekstra opmærksomme på at tilbyde personlig træning for vores medlemmer, og for dem, der er mere til holdtræning, vil de også blive præget af fødselsdagen,” siger Rikke Balle Jørgensen.

I løbet af fødselsdagsfejringen vil fire heldige medlemmer af Fitness World vinde et 15 års medlemskab til Fitness World.

For at deltage skal man enten følge med i konkurrencerne inde på Fitness Worlds sociale medier eller deltage i fødselsdagsudfordringen i Fitness World app’en i løbet af uge 8 eller 9.

Odenseanerne er vilde med holdtræning

Siden 2005 har udviklingen og interessen inden for fitness været stor, og i dag har Fitness World medlemmer i alderen fra 14 til 90 år.

“Hos os er vi mere interesserede i størrelsen på dit smil end størrelsen på dine muskler, og i Fitness World er der plads til alle,” siger Lars Erik Kristensen der er træningsekspert i Fitness World og fortsætter:

“Når vi kigger 15 år tilbage, kunne vi kun drømme om at stå, hvor vi står i dag. Sundhed handler om at have det godt. Ikke kun fysisk, men også mentalt og socialt.

Vi synes, det er fantastisk, at vi har været og fortsat er med til at definere trænings-kulturen i Danmark og skabe sunde vaner.”

Særligt i centret på Vestre Stationsvej oplever centerleder Rikke Balle Jørgensen, at medlemmerne er vilde med holdtræning:

“Hos Fitness World på Vestre Stationsvej oplever vi, hvordan flere og flere tager til holdtræning, og det viser meget godt, hvordan fitness har ændret sig i løbet af de senere år.

Det sociale aspekt ved holdtræning har gjort, at mange flere nyder at komme ned i centeret,” siger Rikke Balle Jørgensen.

“Vi har været her på Vestre Stationsvej siden 2007, men vi ved godt, at vi bliver nødt til hele tiden at udvikle os, hvis vi skal give vores medlemmer de bedste forudsætninger for at komme ind i den sunde vane,” slutter centerlederen.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien