Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Åbningsdato afsløret: Nu åbner Starbucks stor kaffebar i to etager

I slutningen af november 2019 kunne vi breake nyheden om, at kaffekæden Starbucks havde planer om at åbne en stor to-etagers kaffebar lige midt i byen, nærmere bestemt Vestergade 21 lige over for Rådhuset.

Og nu er de endelig klar med en åbningsdato.

Det bliver torsdag den 28. maj kl. 10.00, at den helt nye Starbucks åbner i hjertet af Odense.

Det skriver de i dag i en pressemeddelelse.

“Vi glæder os til at åbne, for vi har trænet længe og er nu så klar, at vi bare tripper for at komme i gang. Her får alle mulighed for at prøve både de helt traditionelle, men også forskellige nye kaffevarianter. Vi glæder os til at give gæsterne en ny og spændende smagsoplevelse i smukke omgivelser,” siger butikschef Merethe Ragner.

Den nye Starbucks tager naturligvis også hensyn til hele corona-situationen. Derfor er der ikke en decideret åbningsfest.

“Vi ved, at åbningen af Starbucks i gågaden i Odense har været længe ventet, og vi har glædet os meget til at vise den nye café frem, men i forhold til vores gæsters og vores medarbejderes sikkerhed, tager vi ingen chancer.

Alle skal føle sig trygge. Derfor starter vi stille og roligt ud og med alle de samme forholdsregler på plads omkring rengøring, håndvask og social distance, som vi har implementeret på tværs af alle vores caféer, siger franchisedirektør i Salling Group Michael Hald.

Der bliver tale om en flot og moderne kaffebar, der opdeles i to etager og med siddepladser til 60-70 gæster.

Med den gode placering ud mod gåganden medfølger også et attraktivt område med udeservering med plads til ca. 25 kaffedrikkende gæster.

Du kan læse meget mere om den nye Starbucks her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.