Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Anja & Viktor i ODEON: Kærlighed ved første hik bliver til musical

Af Betina Vestergård Jepsen

Så er der godt nyt til alle Kærlighed ved første hik fansene i Odense! For fra tirsdag den 13. november til torsdag den 15. november 2018 kan du nemlig opleve Kærlighed ved første hik – The musical i ODEON.

Og det bliver med det helt originale cast fra filmene med Robert Hansen, Sofie Lassen-Kahlke, Joachim Knop, Karl Bille og en lang række andre velkendte ansigter fra dengang.

Foto: www.hikmusical.dk.

Ikke en gengivelse af filmene

Musicalen er ikke en gengivelse af de populære film om Anja og Viktor. Den udspiller sig i stedet på to tidsplaner: Dengang i 1999, hvor Viktor blev ramt af den uhelbredelige ‘Anja-epidemi’ – og lige nu i 2017, hvor Anja netop har forladt Viktor efter næsten 20 års ægteskab.

Viktor er selvfølgelig fortvivlet, midtvejskrisen har indfundet sig i parforholdet, Anja er væk – og hvad er livet så værd? Hvordan skal han nogensinde få sin elskede tilbage?

Alle de klassiske hits live på scenen

Musikken leveres live på scenen af bandet Innocent Blood, der skrev filmens populære soundtrack inkl. gyldne hits som ”Den første gang”, ”Min helt alene” og ”I nat står tiden stille”.

Bandet var op gennem 90´erne et markant rockband med seks albums, en guldplade og en Grammy-nominering.

Prisbelønnet instruktør

Forestillingens manuskript skrives af Søren Frellesen, som udover at have skrevet filmmanuskriptet til filmen Kærlighed ved Første Hik, senest har haft stor succes med TV2 Charlie-serien Mercur. Forestillingen instrueres af én af landets mest prisbelønnede og anerkendte instruktører, Peter Langdal.

Billetter kan købes fra fredag den 27. oktober kl. 10 på ticketmaster.dk.

Du kan læse mere om forestillingen her.

Del artikel

Andre læser også