Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Odense-restaurant med i opløbet: Årets Kok skal findes

Af Christina Frederiksen

Der kan være fornem hæder på vej til kokken på kendt Odense-restaurant.

Tirsdag skal Årets Kok og Årets Tjener nemlig kåres på Madværkstedet i Lokomotivværkstedet i København.

Med i konkurrencen er Kristoffer Madsen, der til daglig er at finde som kok hos Restaurant HOS i Kongensgade.

Ved DM skal han dyste mod kokke fra syv andre restauranter.

Hver deltager skal indenfor 6 1⁄2 time tilberede en 3-retters menu.

Hovedrettens råvarer er kendt på forhånd, forretten indeholder et i forvejen kendt hovedemne, mens desserten skal tilberedes af råvarer, som kokkene først får udleveret på dagen.

Et panel bestående af syv dommere vil efterfølgende kåre vinderen.

Årets Kok og Årets Tjener arrangeres af HORESTA og 3F i samarbejde med MCH Messecenter Herning.

Årets Kok har været afholdt siden 1992, hvor det hele startede med det formål at sætte mere fokus på kokke-uddannelsen.

ÅRETS KOK-FINALISTERNE 2023
Bendix Sixhøj Laursen, Restaurant Mark, København
Bjarke Jeppesen, Restaurant Tree Top, Vejle
Cille Bunk Pedersen, Restaurant Uformel, København
Kristoffer Madsen, Restaurant HOS, Odense
Michael Miv Pedersen, Tabu, Aalborg
Michael Nørtoft, Frederiksberg
Mikkel Højborg Olsen, Social Cantina, København
Tommy Jespersen, Holckenhavn Slot, Nyborg

Rækken af vindere gennem årene tæller nogle af landets dygtigste og mest kendte kokke.

Udover de mange dygtige kokke, som har deltaget gennem tiden, har stjernefyldte dommerpaneler også været med til at understrege den kvalitet, som kendetegner konkurrencen.

Årets Tjener har været afholdt siden 2006, og siden da er titlen som Årets Tjener blevet uddelt til nogle af landets dygtigste tjenere.

På konkurrencernes website www.gastrofighters.dk finder du alt om vinderne gennem alle årene, detaljer om finalister, dommere, video-uddrag fra konkurrencerne og meget andet.

Del artikel

Andre læser også