Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store nyheder i Overgade: Fire butikker flytter

Af Christina Frederiksen

Efter at Overgade og Vestergade er blevet bundet bedre sammen i forbindelse med byfornyelsen, er der virkelig kommet godt gang i butikslivet i den del af byen.

Det kan man blandt andet se, når man går en tur igennem Overgade i disse dage.

Hele fire butikker flytter.

Men fordi Overgade er blevet så eftertragtet et område, nøjes de fire butikker med at flytte til nye lokaler i den populære gade.

Dahl Falken Interiør flytter fra Overgade 28A til Overgade 22. Det sker 1. juni.

Dahl Falken Interiør overtager lokalet, hvor Ibens Keramik lå. Keramikeren er så til gengæld flyttet til Lollandsgade.

RecordPusher flytter 1. juli fra Overgade 18 til Overgade 12.

Pladebiksen overtager i stedet designbutikken Fabreks gamle lejemål.

Fabrek er til gengæld flyttet ned i Beautycos gamle butik i Overgade 49.

Designer Sarah Ottesen, der er indehaver af Sarah O. Tailor & Dressmaker i Overgade 52, vil også være med på flyttebølgen.

I vinduet ind til skrædderbutikken står der, at den flytter 40 meter – nemlig til Overgade 40.

Så der er altså masser af gang i Overgade – og det er åbenbart ikke et sted, der butiksdrivende har lyst til at flytte væk fra.

Og det er da gode tegn!

Del artikel

Andre læser også