Casino Odense fejrer demokratiet: Kom til valgaften med eksklusiv champagnesmagning


Om ikke så længe skal danskerne en tur i stemmeboksen. Og for mange er et folketingsvalg en regulær festdag, der fejres med rejemadder og god vin.
På Casino Odense vil man også være med til at fejre demokratiet.
Derfor er man 1. november klar med et arrangement, der nok skal ligge godt i maven på en masse stemmeberettigede odenseanere.
Her inviterer man nemlig på kombineret champagnesmagning og valgaften.
Det sker i samarbejde med Bjerre Vin/Skjold Burne Vinhandel, der har sørget for et eksklusivt og ikke mindst boblende besøg.
Selveste Guillaume Mignon fra champagnehuset, “Charles Mignon”, lægger vejen forbi Casino Odense denne aften. Her vil han afholde en champagnesmagning, der bliver ledsaget af en eksklusiv tapas-/hapse-menu fra Birk & Conrad.
Mette Frederiksen kunne godt lige have ringet
Det er ikke første gang, at Casino Odense arrangerer champagnesmagning – men det ER første gang, at det bliver kombineret med en valgaften. Og det er der en lidt tilfældig grund til.
Program for champagnesmagning og valgaften på Casino Odense
Kl.17.00 Ankomst og registrering på Casino Odense (husk gyldig id – man skal være fyldt 18 år)
Kl.17.00 Baren er åben og her kan man hente en velkomstdrinks eller øl
Kl.17.30 Demo og fungame
Kl.18.00 Livegame åbner – alle der kommer inden kl.18.00 får en lykkejeton at spille for, værdi 100,-kr.
Kl.18.30 Smagning af Charles Mignon-champagne
1. Premium Reserve – koldrøget laks på tangsalat m. rygeost og purløg
2. Premiere Cru Brut – varmrøget laksecreme på blinis m. karse
3. Premiere Cru Sec – marineret tigerreje på spinat omelet
4. Premiere Demi Sec – lynstegt tun m. rævesovs og lime
5. Blanc de blanc – tigerreje m. kartoffel på wokgrønt og teriyaki
6. Grand Cru Rosé – indbagt torsk m. estragon på salat
7. Grand Cru Brut – cocktail af håndpillede rejer og krebsehaler på limegele
8. Leon Launois Prestige Grand Cru Vintage 2006 – Cæsarsalat m. limekylling og malt
Prisen for arrangementet er 795 kroner pr. person.
Billetter kan købes i receptionen eller på mail til el@casinoodense.dk
“Vi havde lagt datoen for smagningen, før Mette Frederiksen udskrev valg. Vi var lidt irriterede over, at hun ikke lige ringede til os først for at høre, om dagen passede ind i vores kalender. Men så besluttede vi, at det ville være en god anledning til både at fejre champagnen og demokratiet,” siger Eva Lyndgaard, operations manager hos Casino Odense, og griner.
Champagnesmagningen plejer at være udsolgt på nuværende tidspunkt, men fordi der denne aften foregår mange andre valg-arrangementer rundt om i byen, er der stadig billetter at få.