Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Smag på 15 forskellige slags: Kom til stor Cocktail Festival i Odense

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Der findes masser af steder i Odense, hvor du kan få en lækker cocktail, men nu kan du meget snart igen komme til en decideret Cocktail Festival.

Corona har stukket en kæp i hjulet på rigtig meget, så det er en fantastisk nyhed, at den populære Cocktail Festival vender retur.

Det sker lørdag den 2. oktober på Seebladsgade 1 i Odense tæt på OBC og lige midt i centrum.

Og du kommer ikke til at gå tørstig derfra.

Cocktail Festival Odense har nemlig teamet op med med nogle af byens bedste barer, destillerier og spiritus leverandører og deres professionelle bartendere.

På Facebook-eventet har knap 4.000 meldt sig deltager/interesseret, så der er kæmpe interesse for eventet.

Det gælder derfor også om at være hurtigt ude og sikre sig billetter til den store cocktail-fest.

15 cocktails fra byens bedste steder

Fra kl. 11:00-16:00 kan du for bare 295 kr. + billetgebyr besøge Cocktail Festivalen og smage på intet mindre end 15 signatur cocktails i hyggelige omgivelser til musik, leg og underholdning.

Melder sulten sig, er der mulighed for at købe mad i en af festivalens foodtrucks og i festivalens egen bar kan du købe øl, vin og vand hele dagen. 

Er du til fest og farver, så tilbyder man også en VIP billet til bare 495 kr. + billetgebyr.

Med denne billet får du adgang til festivalen fra kl. 17:00-23:00, 15 lækre signatur cocktails, fri bar i cocktails fra kl. 21:00-23:00 i Tom Cruise baren, band og dansegulv.

Der vil også være mulighed for at købe mad og kaffe.

Aldersgrænsen er naturligvis 18 år.

Hvad: Odense Cocktail Festival
Hvor: Seebladsgade 1
Hvornår: 2. oktober

Du finder mere info her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.