Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store ændringer: Del af central vej bliver til gågade

Af Christina Frederiksen
Foto: Visualisering/Odense Kommune
Foto: Visualisering/Odense Kommune

Der har været talt meget om Odenses grønne mobilitetsplan.

Og kritik har der også været masser af.

Men hvordan man end vender og drejer det, så er planen godt på vej til at blive en realitet.

Og den får blandt andet stor betydning for Jernbanegade.

Her er der store ændringer på vej, skriver Fyens.dk.

Foto: Visualisering/Odense Kommune

En del af Jernbanegade skal nemlig laves om til gågade, hvor der dog må køre cykler. Mellem Odense Teater og Byens Bro bliver gaden en ensrettet cykelgade. Her må der gerne køre biler – på cyklernes præmisser – og kun i retning mod teatret.

Kantstensparkering ved Odense Katedralskole og Odense Teater nedlægges desuden for i stedet at få plads til blandt andet udeservering.

Klima- og miljørådmand Tim Vermund (A) glæder sig på Facebook over de forandring, som Jernbanegade står over for.

Odense bliver på denne måde en “grønnere, kønnere og skønnere by”:

Foto: Visualisering/Odense Kommune

“Nu går vi i gang med at omdanne flere dele af bymidten.

Jernbanegade skal blive til et kulturstrøg.

Gaden indeholder nogle af Odenses smukkeste bygninger, som i langt højere grad vil komme til deres ret.

Gaden får et mere mere venligt udtryk. Vi binder havnen og bymidten bedre sammen. Der bliver plads til cyklister, gående, udeservering og alt det grønne.

Alt i mens det fortsat er muligt at komme ind til byen i bil og vi har fortsat masser af parkeringskapacitet i anlæg.”

Ifølge planerne påbegyndes ændringerne af Jernbanegade til juni.

Del artikel

Andre læser også