Det bliver glohedt: Årets varmeste dag i vente
Er du også ved at smelte i dag? Så er der god grund til at glæde sig (eller frygte det), når temperaturen sniger sig op på og muligvis endda over de 30 grader.
Det bliver nemlig med største sandsynlighed årets varmeste dag i weekenden enten fredag eller lørdag. Fredag lover DMI 29 grader i Odense-området, og det kan også sagtens runde de 30 grader både fredag og lørdag.
Varm luftmasse over Danmark
Men uanset om hvad den rammer lokalt i weekenden, så bliver det glohedt.
“Det skyldes den meget, meget varme luftmasse, som er kommet ind over Danmark.
Samtidig har vi ikke særligt mange skyer, så det er bare massiv solindstråling, og så har vi heller ikke særligt meget vind,” siger Lisette Grenbom fra DMI til eb.dk.
Der er lagt op til nogle fantastiske sommerdage de kommende dage med et godt stykke over de 25 grader og masser af sol.
Så det er om at huske solcremen og så luftet de blege ben og maver.
Fredag kan det også blive tropenat, som er, når temperaturen ikke kommer under 20 grader i løbet af et døgn.
Søndag bliver vejret igen ustadigt, og der kan komme regn i Odense-området ifølge DMI.