Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Domino’s afslører beliggenhed: Åbner i gammelt posthus i Tarup

Af Redaktionen
Foto: Domino's Pizza - Danmark.
Foto: Domino's Pizza - Danmark.

Hvis man har været forbi Tarup Center i løbet af påsken og kigget på facaden for det gamle posthus for enden af parkeringspladsen, har man måske lagt mærke til et stort skilt øverst oppe. For her har den amerikanske pizzakæde Domino’s Pizza med sit logo nemlig afsløret, at det er her, at de åbner en af to nye restauranter i Odense.

Og går man ind på pizzakædens Facebook-side, skriver de også selv, at den ene af deres to Odense-restauranter skal ligge i Tarup Center.

Domino’s i Tarup Center er et scoop

Beliggenheden giver rigtig god mening i lyset af, at den kommende letbane for endestation ved Tarup Center, og over for Fyens.dk bekræfter centerchef Kim Lynbech, at arbejdet med at indrette den nye restaurant er i gang. Og han kalder det et scoop at få Domino’s ind i Tarup Centeret:

“Domino er en af de store spillere på markedet, og jeg vil betragte det som et aktiv, at de slår sig ned hos os, det er helt sikkert. Alt hvad der har at gøre med bespisning er i øjeblikket et aktiv, for det skaber noget kundeflow,” siger Kim Lynbech til Fyens.dk.

Den anden skal ligge i centrum

Den amerikanske pizzakæde har eksisteret siden 1960, og den første restaurant åbnede i Danmark i 1997 på Frederiksberg. Domino’s Pizza har tidligere ligget i Nyborg, men det bliver altså den første af sin slags i Odense, som dermed bliver en af de omkring 5.700 byer verden over, som Domino’s er tilstede i – heriblandt 30 danske byer som f.eks. Aarhus og København.

Hos Domino’s Pizza bryster de sig af at være præget af høj kvalitet lige fra de friske råvarer til den måde, de bager deres pizzaer på. Modsat den klassiske italienske pizzabund er bunden på de amerikanske pizzaer lidt tykkere, og der er ofte mere fyld på.

Det er endnu uvist, hvor Domino’s anden restaurant i Odense præcist bliver placeret, men pizzakæden har selv meldt ud, at det bliver i centrum.

Stor pizzakonkurrence

Mens du venter på, at Domino’s Pizza åbner ved Tarup Center, kan du deltage i en konkurrence, hvor du kan vinde et pizza-party sammen med ni af dine venner, når den nye Domino’s-restaurant åbner. Du kan deltage her.

Del artikel

Andre læser også