Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Dugfriske tal: Antallet af indlagte med Corona-virus på Fyn stiger en del

Af Redaktionen

Onsdag eftermiddag har myndighederne offentliggjort statistikken for udvikling af smittede, antal indlagte og døde i Danmark som følge af den smitsomme Corona-virus.

Her kan man konkludere, at 350 er indlagt i forbindelse med den smitsomme virus i Danmark, hvoraf 87 af dem ligger på en intensiv afdeling.

Ud af de 87 på intensiv er 76 af patienterne i respirator, så det er stort set samtlige af patienterne i kritisk tilstand.

I alt har myndighederne meldt ud, at 34 er døde i forbindelse med Corona-virus.

Stigning på 31% på et døgn

Kigger man isoleret på Fyn og Region Syddanmark med antal indlagte på Odense Universitetshospital, så er der desværre en markant stigning sammenlignet med blot i søndags.

Her var 26 indlagt heraf 6 på intensiv og 5 af dem er i respirator.

Nu er tallene på blot et par dage næsten fordoblet med 47 indlagte heraf 13 på intensiv og hele 12 af dem er i respirator.

På en enkelt dag fra 24. marts til 25. marts er antallet steget med 31% hvilket er lidt bekymrende, da de øvrige regioner bortset fra Region Hovedstaden slet ikke stiger så markant.

Eksempelvis har Region Nordjylland på seneste døgn kun en stigning på 15% med i alt 23 indlagte.

1715 personer er bekræftet smittet i alt i hele landet, men der er selvfølgelig et stort mørketal, man ikke kender, da mange slet ikke bliver testet mere.

Ud af de bekræftede smittede er det klart mænd i alderen 40-49 år som topper den statistik. Dernæst kommer mænd i alderen 50-59 år.

Man kan selv dykke ned i tallene fra Statens Serum Institut her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.