MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter regnvåd weekend: Sommervarmen vender retur i næste uge

Af Michael Qureshi

Det blev en regnfuld torsdag, og fredagen har ikke været meget bedre i Odense.

Flere steder på Fyn og i Jylland faldt der næsten en hel måneds nedbør på bare et døgn, hvor man her i Odense-området fik omkring 20 millimeter regn i det seneste døgn.

Men snart kan paraplyen pakkes sammen igen. I næste uge vender sommervarmen nemlig tilbage.

Det fortæller vagtchefen hos DMI Lars Henriksen til MigogOdense.

Hvis man kigger på de mest optimistiske prognoser kan vi ramme helt op til 25 grader i næste weekend.

“Der er stadig lang tid til næste weekend, så det er selvfølgelig forbundet med en vis usikkerhed. Men sikkert er det at efter en ustadig og kølig weekend på Fyn, så stiger temperaturerne klart i næste uge, og det bliver mere sommerligt. Eneste usikkerhed er, hvor stabilt det bliver.

Om det bliver med fuld sol eller der kommer nogle tordenbyger lokalt indimellem,” siger Lars Henriksen.

Kilde: DMI

Næste weekend ser lovende ud

Næste weekend ser virkelig lovende ud med temperaturer fra 19 grader og op til de 25 grader og fuld sol.

Er vi virkelig heldige, så runder den 25 grader og dermed endnu en vaskeægte sommerdag som vi oplevede tidligere på ugen.

“Det ser lovende ud, så meget kan jeg godt sige,” lyder det fra vagtchef Lars Henriksen.

Du kan selv tjekke prognoserne hos DMI her.

Så er det jo godt, at både Havnebadet og Friluftsbadet er i fuld gang med at åbne. I onsdags åbnede Friluftsbadet, og i næste uge – den 10. juni kl. 6 – er det Havnebadets tur.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien