En kæmpe favorit i Odense: Kan blive kåret til Danmarks Bedste Burger
Det er efterhånden mere end 2 år siden, at odenseanerne for første gang stiftede bekendtskab med Burger Anarchy.
Konceptet går i al sin enkelthed ud på, at ingen almindelige regler gælder – her er det gourmetburgerne, der regerer.
Der bliver kælet for detaljerne, alt laves fra bunden og råvarerne er helst lokale.
Alle disse gode intentioner har nu båret frugt og Burger Anarchy i Odense er i år blandt de 9 finalister, der konkurrerer om at blive Danmarks Bedste Burger.
Holdet bag Danmarks Bedste Burger har spist sig mere end 200 burgere hos de mere end 250 kandidater – og finalisterne er dermed meget nøje udvalgte.
Det er tre skarpe dommere, der har haft fornøjelsen af at udvælge Burger Anarchy.
Kåring i september
Den helt store vinder kåres på Copenhagen Burger & Beer Festival, der finder sted d. 25. og 27. september.
I dommerpanelet er blandt andet Carsten Olsen – bedre kendt som Den Skaldede Kok – og han ved om nogen, hvordan en lækker, saftig burger skal smage.
Du kan følge med i selve kåringen lige her.
Her er de 9 finalister
Bitz’s Burgers
Burger Anarchy Odense
Chuck-wagon66.dk
Grab’n Go Burgers
Hungry Dane
Kødstadens Burger Joint
Lille Ma’s
Rumbles Sydhavn
Spektakel-bar