Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populær kaffebar udvider med nye lokaler: Se de første billeder indefra

Af Kamilla Kilias

Fredo’s Coffee Right har de seneste måneder været under lidt af en forvandling.

Kaffebaren i Brandts Passage har nemlig overtaget nabolejemålet, der er blevet tilkoblet det allerede eksisterende lokale via huller i væggen.

Fredo’s er derfor nu blevet udvidet til næsten dobbelt størrelse. På lørdag holder de Grand Opening med forskellige smagsprøver fra forskellige leverandører. Deriblandt lækkerier fra 1423.dk – World Class Spirits, lækker kaffe fra illy , lidt lækkert sødt fra Odense Chokoladehus og Det Gode Brød.

”Vi har længe gerne ville have mere plads og være mere synlige, så for et halvt års tid siden gav det mening for os at udvide, da vi fik muligheden,” fortæller Désirée, der sammen med sin mor er indehaver af stedet.

Foto: Fredo’s Coffee Right

Dobbelt op på størrelsen

Med næsten det dobbelte råderum er de ønsker blevet imødekommet:

”Før havde vi kun en masse små caféborde, hvor vi nu har både sofaområde og vinduespladser. Det gør, at her er flere hyggelige kroge, og at der kan ske flere ting på en gang,” siger Désirée og understreger, at der stadig vil forblive en intim og afslappet stemning.

Det har de blandt andet sørget for ved at lade baren udforme sig i en hestesko, der forbinder lokalerne.

”På den måde kan vi betjene gæsterne fra alle sider og dermed være i bedre kontakt med dem,” forsætter Désirée, hvorefter hun smilende byder en stamkunde velkommen og serverer hende ’det sædvanlige’.

 

Fredo’s
Fredos

Udvidelsen medfører flere muligheder

Udvidelsen har ikke kun skabt større rum og flere hyggelige områder, den har også haft en væsentlig indflydelse på menukortet.

De flere kvadratmeter har gjort, at der er blevet plads og overskud til at udvide sortimentet, således at der fremadrettet vil være flere madmuligheder at vælge i mellem.

Og selvom at kaffen er stedets centrum, vil de også lægge væsentligt mere fokus på deres udvalg af cocktails, hvor deres egne drinksopskrifter er at finde.

Fredo’s

Grand Opening
På lørdag d. 15. september mellem kl. 17 og 19 bliver det alt sammen fejret på allerfineste manér, når de byder venner og gæster inden for til Grand Opening af deres nye lokaler, der er tæt på at være færdige.

Der vil i den anledning være et udpluk af deres leverandører til stede, så de fremmødte kan smage på lidt af det, som Fredo’s Coffee Right tilbyder.

Du kan følge med omkring deres Grand Opening her

Del artikel

Andre læser også