Fuldstændig spærret: Brand lukker Lillebæltsbroen
Er er du på vej hjem til Fyn fra Jylland, skal du være opmærksom.
Lillebæltsbroen er nemlig spærret i retning mod Fyn, efter at der mandag eftermiddag er sket et færdselsuheld.
“Mandag ved 13-tiden er der brand på Lillebæltsbroen efter et færdselsuheld på broen i den østgående retning.
Som følge deraf har Sydøstjyllands Politi afspærret broen fra Middelfart mod Fredericia,” skriver Presse-fotos.dk.
Færdselsuheldet har været så voldsomt, at der er registreret vragrester i den vestgående retning på broen. Derfor har politiet også i den retning spærret to vognbaner.
Politi-, brand- og redningsmandskab er på uheldsstedet.
Færdselsuheld på Ny Lillebæltsbro. Beredskaber på stedet. Østgående spor er spærret. Nedsat hastighed i vestgående retning. Respektér venligst anvisninger og skilte, tak. #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) February 20, 2023
Ifølge Vejdirektoratet er der lige nu flere kilometer kø i begge retninger fra broen.
Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at det er en lastbil, der har været brand i på broen.