MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gå på opdagelse i lokomotiverne: Danmarks Jernbanemuseum inviterer til påskehygge

Af Stine Kjølby Christensen

Gå på opdagelse blandt de store lokomotiver og vogne. Hjælp Køf og hans lokomotivvenner i påskeferiens opgave. Hop på en tur med vores populære minitog, leg på Børnebanegården og hyg jer på den udendørs legeplads.

I påskeferien er der oplevelser for hele familien på Danmarks Jernbanemuseum.

Mærk historiens vingesus, når I kommer helt tæt på de mange lokomotiver og vogne. Tag plads på de ubekvemme bænke i de gamle passagervogne, kig ind i de royale vogne og leg lokomotivfører i førerhuset på de imponerende damplokomotiver.

Hjælp Køf og hans lokomotivvenner

Køf skal hjælpe lokomotivmester Busse med at få fire vogne på plads i en ny udstilling, men han kommer til at køre udstillingsskitsen over, så den går i fire stykker og blæser væk.

Hjælp Køf og de andre Koblinger med at finde stykkerne og få vognene på plads i udstillingen.

Hop ombord og få en tur med det populære minitog

Turen starter på vores miniatureudgave af Københavns Hovedbanegård, og under turen kommer I forbi Den Gamle Lillebæltsbro, en storebæltsfærge og en stationsby.

I kører på minitog modelleret efter rigtige lokomotiver som det karakteristiske MY-lokomotiv og der er afgang alle dage i påskeferien kl. 9.15-15.45.

Mange timers leg

Slip legen fri på Børnebanegården – en banegård i børnestørrelse med billetsalg, kontroltårn og lokomotiv, som især er et hit blandt de mindre børn. 

Hyg jer på den udendørs legeplads. Her kan børnene udforske det store trælokomotiv og få sus i maven, når de rutscher fra vandtårnet.

Er vejret til det, kan I spise medbragt mad på de store godskasser, der står på området. Vores café på balkonen er åben hele påskeferien.

 Praktiske oplysninger

  • De åbner allerede kl. 09. 00 alle dage i påskeferien fra den 9. til 18. april 2022.
  • Alle aktiviteter er gratis, når entreen er betalt.
  • Børn (0-4 år) har GRATIS adgang.
  • The Food Stall står klar i museets café hver dag kl. 10-15 med lette snacks og sandwich.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien