Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Glæd dig: Arkadens madmarked åbner 8. december

Af Morten Hopballe
Arkaden Food Market åbner i dag kl. 16.
Arkaden Food Market åbner i dag kl. 16.

Så er der godt nyt til alle, der i spænding venter på at besøge Arkaden Food Market. Nu kan MigogOdense nemlig afsløre åbningsdatoen for Odenses nye madmarked – det åbner fredag 8. december.

“Vi er rigtig glade for, at vi nu endeligt kan invitere til officiel åbning. Det sker fredag 8. december kl. 16.00, hvor vi slår dørene op med åbent i alle madboderne – og så vil der også være underholdning og gratis forfriskninger,” siger Jacob Christer Larsen, direktør i Arkaden Food Market, og tilføjer:

“Så håber vi bare, at folk er klar til at komme ind og få en wauw-oplevelse i de lokaler.”

Pitshop under julehandlen

Foreløbig er der afsløret navnene på 14 af de 26 madboder, men direktøren lover, at alle 26 spisesteder er på plads til åbningen om seks uger – og så håber han, at odenseanerne vil tage godt imod byens nye madmarked og slår et smut ind i forbindelse med julehandlen:

“Jeg håber selvfølgelig, at vi får fuldt hus både på åbningsaftenen og igennem hele december. Vi pynter til jul og skaber julehygge, og så håber vi, at folk har lyst til at slå et smut ind og få en bid mad eller købe nogle lækre råvarer, når de alligevel er inde at købe julegaver,” siger Jacob Christer Larsen.

Gastronomiske oplevelser fra hele verden

Der er blandt andet sushi, fish & chips, mormormad, tyrkiske grillretter, lækre supper, tapas, burgere og stærk, eksotisk mad på menuen, når Arkaden Food Market slår dørene op, og direktøren tør godt love, at der er smagsoplevelser for alles smagsløg:

“Vi vil gerne give folk nogle gastronomiske oplevelser fra hele verden. Smagsoplevelser til alle. For os har det været vigtigt, at madboderne har en passion for at lave mad fra bunden, så de gastronomiske oplevelser kommer i højsædet,” siger Jacob Christer Larsen og tilføjer:

“Selvfølgelig er maden i fokus, men Arkaden Food Market er også et sted, hvor man kan komme ind og hygge med lidt sen aftensmad og en lækker cocktail eller øl, inden man går videre i byen.”

I alt har Arkaden Food Market offentliggjort 14 af i alt 26 boder:

  • Bar Ramen
  • Danyar Fish & Chips
  • Gopa
  • Hungry Dane
  • l’Cobert de CANblau
  • Kirk Street Food
  • REN & STÆRK
  • Sushimania
  • The Original Pita
  • 12-METERBAREN
  • Otto’s – Anatolian Food
  • Mormors Køkken
  • BYPORTENS Bar & Bottleshop
  • Spicy

Du finder den officielle Facebook-begivenhed for åbningsfesten her.

Del artikel

Andre læser også